BMG-sagen rokker ved den helt afgørende tillid mellem landmanden og grovvareselskaberne, skriver Bæredygtigt Landbrugs næstformand i denne kommentar
Af Gustav Garth-Grüner, næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Sandbygaard, Glumsø
Der faldt en meget afgørende dom i Vestre Landsret den 6. juli 2022 i en sag mellem en landmand og konkursboet efter grovvareselskabet BMG. Konsekvenserne af dommen er meget store.
Sagen blev behandlet som en konkurssag – den burde retteligt have været behandlet som en sag om ejendomsret.
Konsekvensen er, at landmandens oplagrede korn indgik i behandlingen af konkursen som en del af konkursboets aktivmasse – og ikke som landmandens ejendom.
Sagen Søberg Agro vs. konkursboet efter BMG
Baggrunden er, at landmand Kristian Søberg oplagrede 180 tons hvede hos BMG i perioden 27. juli til 28. juli 2018. Han betalte herefter lagerleje til BMG for at have sit korn opbevaret hos dem.
Derfor første spørgsmål: Betaler man lagerleje for anden mands korn?
Den 10. januar 2019 meddeler Kristian Søberg pr. mail, at han ønsker at afhente sit oplagte parti hvede.
Han når ikke at få kornet udleveret, inden BMG går konkurs.
Derefter behandler kurator og den efterfølgende retssag kornet, som var det en del af konkursboet.
Derfor andet spørgsmål: Er oplagt korn en del af konkursboet? Er det ikke i den forbindelse tredjemands eje?
Landmanden har papirer på, at kornet er hans. Han betaler lagerleje, samtidig med at kornet kan belånes og indgå som sikkerhed for landmandens kreditter.
Både af BMG’s købsbetingelser og af Dakofos regler samt flere andre steder fremgår det, at før en handel er en realitet, skal der være en prisaftale. Det er der netop ikke ved oplagt korn – den forhandles på plads senere, eller landmanden får sit korn retur. Derfor er det stadig landmandens korn, der bare har fået sin plads hos grovvareselskabet, i dette tilfælde BMG.
Østre Landsret og tidligere skatteafgørelser
Østre Landsret melder helt klart ud ifølge Meddelelser fra Skattedepartementet (1980): ”Østre Landsret fandt, at et parti oplagt korn tilhørte landmanden. Kornet var oplagt hos en kornhandler mod lagerleje. Kornet var bestemt til senere salg, og på et hvilket som helst tidspunkt kunne kornet afhentes hos kornfirmaet, eller landmanden kunne lade det sælge gennem firmaet. Firmaet var ikke berettiget til at disponere over det oplagte korn, som landmanden havde prisrisikoen for. Det oplagte korn kunne ikke individualiseres hos kornhandleren.”
I 1986 skærpes denne skatteretslige holdning om landmandens ejendomsret til, at også selvom kornhandleren har solgt kornet, bevarer landmanden ejendomsretten, idet oplagt korn ikke indgår på kornhandlerens lager på en sådan måde, at det tilhører kornhandleren.
Derfor tredje spørgsmål: Hvorfor kan aftaleret om ejendomsret gælde overfor skattemyndighederne men ikke overfor konkursboet?
Andre grovvarefirmaer
Andre kornfirmaer bekræfter, at ejendomsretten til oplagt korn er landmandens. En grovvarevirksomhed skriver således direkte om landmandens ejendomsret: ”Når kunden kan bevise, der er indleveret og betalt for oplagring, vil vedkommende stadig have ejendomsretten og kan til enhver tid kræve tilsvarende korn udleveret, selv ved konkurs.”
Grovvareselskabet ønsker at være anonymt.
Et andet grovvarefirma er helt enig i denne udtalelse og tilføjer: ”Så længe varen ikke er prissat, kan kunden få varen udleveret igen (ikke nødvendigvis den han leverede, men en tilsvarende vare)”.
Dette grovvarefirma henviser også til sin årsopgørelse, hvoraf det fremgår, at afgrødebeholdningerne for firmaet opgøres på den måde, at man tager hele den fysiske beholdning minus oplagte mængder for kunder.
Dette bekræfter igen, at det er landmandens korn. Landmanden har jo blot lejet plads til sit korn hos grovvarefirmaet.
Derfor fjerde spørgsmål: Kan man sælge de ting, man har til opbevaring for tredjemand?
Forsikringsspørgsmål
Det er også landmandens forsikring, der skal dække, hvis det oplagte korn bliver udsat for f.eks. brandskade, mens det oplagres hos grovvaren. Det fremgår af landmandens forsikringspapirer, at forsikringen også gælder, når de forsikrede genstande befinder sig udenfor forsikringsstedet.
Derfor femte spørgsmål: Vil en landmand betale forsikringspræmie for anden mands korn?
Separatistkravet
Kurator hævder, og de to domme fra byret og landsret fastholder, at kornet var dækket af separatistkravet. Altså at landmandens specifikke korn ikke kunne identificeres. Det var således en delmængde af grovvarefirmaets beholdning. Og Søbergs konkrete korn var solgt. Men firmaet tager jo fortsat lagerleje af dette korn.
Er konsekvensen af dette separatistkrav så også, at hvis man sætter penge i banken, skal man have nøjagtig de samme penge (jf. numrene på pengesedlerne) tilbage? Her ”nøjes” man jo med et tilsvarende beløb.
Samtidig siger konkurslovens §82: Hvad der tilhører tredjemand eller af andre grunde ikke kan inddrages i konkursmassen, udleveres til den berettigede.
Derfor sjette spørgsmål: Hvorfor udleveres ikke korn af en tilsvarende kvalitet, som der står i kontrakten, når ejendomsretten til kornet er landmandens, og det skal udleveres ifølge §82?
Konsekvenserne af dommen
Landsretten har dermed frataget landmænd deres grundlovsfæstede ejendomsret til korn oplagret hos et grovvarefirma.
Konsekvenserne er store.
Derfor syvende spørgsmål: Hvilken landmand tør oplagre sit korn hos et grovvarefirma, hvis konsekvensen er, at et konkursbo bare kan sige, at oplagret korn er en del af boet?
Som det er nu efter de to domme, vil Bæredygtigt Landbrug opfordre alle landmænd til ikke at levere afgrøder til oplagring hos grovvarefirmaerne, medmindre det er betalt, inden afgrøden forlader ejendommen, eller der er stillet en bankgaranti. Hvis man alligevel gør dette, så husk at informere kreditgiverne.