Der er næppe en seriøs sjæl, der har bedt Magnus Heunicke om »lidt underholdning«. Nationen, fiskerne, landmændene og alle andre danskere er bedst tjent med en seriøs minister uden hængerøv i bukserne og bagvendt kasket.
HAVETS MINISTER, SOM Danmarks miljøminister Magnus Heunicke (S) kalder sig, har skidt i havet. Eller rettere på havets landmænd, Danmarks fiskere. Det skete i sidste uge under Naturmødet i Hirtshals, hvor landets miljøminister optrådte som rapper med en hjemmestrikket tekst.