I en holbergsk kandestøber-logik styrer de lærde bogstaveligt talt landet efter kold teori. Deres søkort, som er modelleringsdata, bruges alene til at manøvrere supertankeren Danmark gennem farvandene.
»ET ER SØKORT at forstå – noget andet skib at føre«. Sådan skrev dansk-norske Ludvig Holberg tilbage i det herrens år 1722 i komedien »Den politiske Kandestøber«. Komedien handler om en datidig kandestøber, der mener at vide bedre end fagkundskaben, når det kommer til at lede samfundet. Men i en drøm går det op for kandestøberen, at en »simpel« mand som ham selv har sine begrænsninger, og derfor er moralen, at det er bedre for menigmand at overlade samfundsansvaret til dem, som har forstand, vid