I takt med at feriesæsonen lakker mod enden, oplever de europæiske slagtesvinenoteringer forskellige udviklinger. Særligt i Danmark er skete der et markant fald i noteringen, skriver Danske Svineproducenter i et nyhedsbrev.
I sidste uge meldte Danish Crown, at de reducerede slagtesvinenoteringen med 40 øre Dette fald kommer oveni, at den danske notering allerede var den laveste i den europæiske prissammenligning. Danish Crown har peget på en vedvarende ubalance i markedet samt betydelige prisudsving for visse delstykker og produktgrupper, oplyser Danske Svineproducenter i et nyhedsbrev.
Fra uge 32 til uge 35 er den danske notering således faldet med hele 6,45 procent, hvilket placerer Danmark blandt de hårdest ramte lande i Europa.
I andre dele af Europa er udviklingen mere blandet.
Til sammenligning er svinenoteringen i Tyskland faldet med 4,86 procent og i Holland med 6,03 procent.
Nu drejer Danish Crown på de store håndtag. Tiden vil vise, om det var rettidig omhu
Frankrig i stort fald
Spanien og Frankrig har set deres noteringer falde med henholdsvis 2,56 procent og 8,03 procent. Selv om Frankrig har oplevet et større fald end Danmark, har den franske notering dog været på et markant højere niveau hele vejen igennem perioden.
Mens noteringerne i Tyskland, Belgien og Østrig forbliver stabile, oplevede Frankrig endnu et betydeligt prisfald, hvilket har reduceret afstanden mellem den franske notering og de tyske og hollandske. I Holland er et tidligere prisfald blevet stoppet, og markedet stabiliserede sig.
Generelt er der en tendens til, at efterspørgslen skifter fra turistområder tilbage til forbrugernes hjemlande, hvilket påvirker efterspørgslen i Sydeuropa negativt. I Spanien, som fortsat topper prissammenligningen blandt de fem største svineproducerende EU-lande, mærkes konkurrencepresset kraftigt. Italien skiller sig ud ved at opleve en fortsat prispositiv tendens, hjulpet af en stadig god efterspørgsel fra feriegæster.
På det tyske marked forventes en mulig prisændring i den kommende uge, men foreløbig kan slagtesvin stadig afsættes uden problemer. Samlet set er det europæiske kødmarked præget af tilstrækkeligt udbud og vedvarende konkurrence, med sæsonmæssige effekter, der fører til prisforskelle mellem forskellige produktgrupper.