Brasiliens svineeksport nåede nye højder

Brasiliansk svinekødseksport blev i 2021 på i alt 1,13 millioner tons, skriver PigProgress.

Det er det højeste resultat, som nogensinde er opnået på et enkelt år. I alt er det en stigning på over 11 procent af eksporten i 2020, hvilket også dengang var et rekordår med 1,02 millioner tons.

Den vigtigste eksportdestination for Brasilien i 2021 var Kina, hvortil der blev afsendt 533.700 tons. Det svarer til 3,9 procent mere end i 2020. Det kinesiske marked er i øjeblikket ansvarligt for næsten halvdelen af den brasilianske eksport. 

Læs også