I januar faldt traktorsalget med over 50 procent, men det store fald er aftaget i februar, hvor korrektionen i traktormarkedet kun er på 25 procent i forhold til sidste år. John Deere er tilbage på førstepladsen med 19 enheder i over 40 hk-segmentet.
Igen ser vi et nedadgående salg af nyregistrerede traktorer i Danmark i februar måned. Også i januar var salget nede med over 50 procent i forhold til salgstallene for 2024, og traktorstatistikken for februar viser en tilbagegang på 25 procent sammenlignet med februar sidste år.
Der blev registreret 75 nye traktorer i over 40 hk-segmentet i februar måned mod 100 enheder i samme periode sidste år.