Der er gode tilbud at finde på mejetærskermarkedet for tiden, men alligevel er det vigtigt at gøre sig klart, hvad investering i en ny mejetærsker betyder for hektarprisen. Særligt ejendomme med 400 til 800 hektar i markplanen skal være vågne.
Nye mejetærskere er steget 40 til 50 procent i pris over de sidste fem år, men stigningen ser ud til at være toppet. Og netop nu, hvor salget af nye mejetærskere er faldet drastisk, er det muligt at finde gode tilbud på især nye, overgemte maskiner.
Sådan lyder vurderingen fra Christian Rabølle, maskinkonsulent i VKST, har et godt råd til dig, der skal købe ny maskine.
– Som køber skal du udnytte den hårde konkurrence, der er i øjeblikket, og indhente flere tilbud, fortæller han.