Et voldsomt arbejdspres hos embedsværket kan have haft stor betydning for beslutningen om at aflive alle mink i Danmark, mener en af de embedsmænd, der arbejdede med sagen.
Mette Frederiksen var ikke i tvivl, da hun via en TV-skærm afholdt pressemøde om coronavirus i mink den 4. november 2020. For den muterede coronasmitte, kendt som cluster-5, var alvorlig for folkesundheden, mente hun.
- Det kræver resolut handling. For det første er det nødvendigt at aflive alle mink i Danmark. Det gælder desværre også avlsdyrene, lød det fra statsministeren, der pegede på en ny risikovurdering fra Statens Serum Institut.
- Vurderingen fra Statens Serum Institut er klar: En fortsat minkavl under den igangværende epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge Covid-19 med vacciner, sagde hun.
- Hvis vi havde haft friske øjne til at sige: »Vent nu lige lidt, lad os lige læse sagen igen«, så ville man kunne have skrevet den nødvendige sætning ind
Anders Kromann Liin, daværende embedsmand i Miljø- og Fødevareministeriet
Og det blev som bekendt startskuddet til et forløb, hvor man tilsidesatte basale retsstats-principper, som for eksempel krav om lovhjemmel, inden man gennemførte aflivningen af millioner af mink.
For som afhøringerne i Minkkommissionen viste, var det på embedsmandsniveau kendt, at der manglede lovhjemmel til at aflive mink, der ikke var i de risikozoner, hvor der var blevet konstateret smitte med coronavirus.
En af dem, der sad i vidneskranken under kommissionens afhøringer, var Anders Kromann Liin, embedsmand i det daværende Miljø- og Fødevareministerium. I et interview med netmediet Zetland, fortæller han for første gang sin side af historien.
Voldsomt arbejdspres
Ifølge Liin og flere andre i embedsværket var forløbet omkring minksagen i efteråret 2020 præget af et voldsomt arbejdspres, hvor de ansatte i ministerierne stort set var tilgængelige 24 timer i døgnet.
Det var med til at gøre, at de ansatte ikke var skarpe nok i deres eksekveringer, mener han. Og det kunne have fået de ansatte til at overse den manglende lovhjemmel.
For det kom ikke med i det talepapir, som statsministeren holdt sig til på det omtalte pressemøde, og det stod heller ikke tydeligt nok i de sagsakter, der blev fremlagt på det møde i regeringens koordineringsudvalg, hvor det blev bestemt, at alle mink i Danmark skulle aflives.
- Hvis vi havde haft friske øjne til at sige: »Vent nu lige lidt, lad os lige læse sagen igen«, så ville man kunne have skrevet den nødvendige sætning ind, der siger: »Derfor vil vi snakke med Folketingets partier om at skaffe den fornødne hjemmel.« Eller vi kunne have skrevet allerforrest i coveret, at der ikke var hjemmel på nuværende tidspunkt, siger Anders Kromann Liin til Zetland.
Han har senere forladt sit job og er nu rådgiver i Dansk Industri.
Mails sendt om natten
Fortællingen om det meget hårde arbejdspres for embedsmænd i minksagen understøttes af mail- og sms-korrespondancer, der blev fremlagt under afhøringerne i minksagen, som Effektivt Landbrug og flere andre medier fik adgang til.
Der blev således kommunikeret stort set i døgndrift, og det var ikke usædvanligt at se mails dateret mellem kl. 3 og 5 om natten i efteråret 2020.
Over for Zetland medgiver daværende kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet, Paolo Drostby, at arbejdsmængden og udmattelsen blandt de ansatte kan have medvirket til, at der blev begået fejl.
Paolo Drostby var en af de embedsmænd, der først fik en advarsel i sagen, men som senere fik den trukket tilbage.
Den eneste, der stadig har en advarsel i sagen, er Tejs Binderup, der var en af de embedsmænd, der over for Minkkommissionen påpegede, at der manglede lovhjemmel til at aflive alle mink i Danmark.
Læs mere om Minksagen
Dyk ned i vores mere end 450 artikler om minksagen. Helt tilbage fra hvor de første besætninger blev smittet og frem til afhøringerne i Minkkommissionen.
Læs mere her