- Det er oplagt at takke af nu

Når Knud Hansen den 1. januar går på efterløn, kan han se tilbage på 40 begivenhedsrige år som kvægrådgiver hos Sagro i Esbjerg. 

Der er flere grunde til, at rådgiveren finder det oplagt at takke af netop nu. Flere af hans gamle kunder begynder nu også at stoppe, og branchen står overfor store omvæltninger.

- Da jeg kom ind i branchen i 1981 var der krise inden for kvægbruget. Der begyndte at komme krav fra blandt andre bankerne om, at der skulle mere kontrol til på de enkelte kvægbrug. Jeg ved ikke, om der igen eller måske stadig er krise i kvægbruget, men med alle de nye regler og love, der er kommet og ikke mindst er på vej, vurderer jeg, at der i hvert fald er nok af udfordringer at tage fat på de kommende år, og vi må forvente, at der vil blive færre kvægbrug. 

Knud Hansen vil blive fejret til en reception for inviterede kunder, kolleger og samarbejdspartnere. Det sker sammen med kollegaen Torben Hedegaard, der også netop har rundet sit 40-års jubilæum.

Læs også