Der er afgørende forskelle på forædlingsmålene i de europæiske lande. Det betyder, at to nye spændende rapssorter, der har scoret toppoint i tyske afprøvninger, ikke vil blive markedsført i Danmark.
- KWS har lige fået godkendt to helt fantastiske sorter, der har været testet i alle tyske delstater. Det er KWS Vamos og KWS Ektos. Begge sorter fik det højeste antal point for udbytte i frø og olie – altså ni point. KWS Vamos fik også karakteren ni alene for olieindholdet, lyder det begejstret fra rapsforædler hos KWS dr. Andreas Gertz.