Onsdag blev der demonstreret såmaskiner i strålende sol på sandjord i Vestjylland. Til maj bliver der fulgt op i marken, hvor man måske kan blive klogere på, hvor meget jordbearbejdning der egentlig er behov for ved etablering af vårbyg.
Till or no-till. Det er spørgsmålet. Særligt på den lette sandjord øst for Holstebro er det værd at prøve mere end én opskrift for afgrødeetablering. Og det er netop, hvad planteavlsrådgiver Niels Holmgaard fra Sagro i samarbejde med FRDK har taget initiativ til.