Skiftet i vejret til mere bygeagtigt vejr gør, at Nikolai Sørensen forventer smitten med svampesygdomme vil stige op ad hvedeplanterne de kommende uger. - Det vigtigste i den sidste svampesprøjtning er, at behandlingen er effektiv mod septoria og rust, understreger rådgiveren.
Vejret er skiftet, og det kan få stor indflydelse på udviklingen af svampesygdomme i hveden.
Planterådgiver Nikolai Sørensen fra rådgivningsselskabet Fjordland i Nordjylland melder ind til registreringsnettet, og han forventer et udbrud af septoria inden for de kommende uger.