Yara oplever boom i interessen for satellitbaseret gødskning

Potentialet i præcisionslandbruget er stort for både miljø og pengepung. En af de oplagte præcisionsværktøjer er brugen af satellitbilleder til gradueret gødskning – en teknologi, Yara Danmark lige nu oplever stigende interesse for hos de danske landmænd.

I en større rundspørge blandt modtagere af Yara Danmarks nyhedsbrev svarer næsten 75 procent, at de ønsker at graduere deres gødning i år eller påtænker at gøre det inden for de kommende to år.

En tendens, Yara Danmark påskønner, hvorfor de op til forårssæsonen har sat fuldt fokus på at få danske landmænd i gang med at bruge præcisionsløsninger til gradueret gødskning med hjælp fra programmet Atfarm.

- Vi oplever stigende interesse for at komme i gang med at præcisionsgødske med hjælp fra satellitter, men har også mærket en træghed med at tage de første skridt, siger Martin Seemann, marketingchef i Yara Danmark.

Workshops og videoer

Derfor har Yara Danmark sat gang i en række undervisningsinitiativer, hvor vi holder workshops med landmænd og har lavet how-to videoer, der viser, hvordan vores program virker, og hvordan man kommer i gang med at graduere.

Det er blandt andet sket gennem seks workshops afholdt i samarbejde med Bogballe og Kverneland samt en målrettet indsats i at give landmænd én-til-én undervisning med en af Yaras agronomer.

Mere end 300 landmænd har gennem disse initiativer modtaget sidemandsoplæring i gradueret gødskning på baggrund af satellitbilleder.

- Vi har set landmænd i alle aldre til vores arrangementer, der alle med stor nysgerrighed har villet lære om mulighederne. I vores sidemandsoplæring viser vi, hvordan man opretter en mark, udarbejder tildelingskort for kvælstof og eksporterer filerne til traktoren og gødningssprederen, fortæller Martin Seemann.

Han fortæller, at Yara Danmark også har lavet en online økonomiberegner, hvor landmanden kan indtaste sine individuelle forhold omkring antal hektar, jordbundstype, brug af kvælstofværktøjer og omkostning til etablering af efterafgrøder og se, hvad den økonomiske gevinst er ved at bruge præcisionsværktøjer til gradueret gødskning.

- Vi tror, det er vigtigt at synliggøre potentialet i præcisionslandbruget for at nedbryde barrierer, siger Martin Seemann.

Højere udbytte og færre efterafgrøder

Nye regler for efterafgrødearealet giver fra denne sæson mulighed for at erstatte én hektar efterafgrøder med 11 hektar gradueret gødskning. I Yaras rundspørge er det en tredjedel af de landmænd, der i år arbejder med dynamisk gødningstildeling, som primært graduerer for netop at opnå reduktion i efterafgrødearealet.

- Det er miljøeffekten, der i forsøg viser omkring to kg N pr. hektar i mindre udvaskning, og som nu anerkendes i efterafgrødereglerne. Den mulighed griber landmænd, og på vores møder har der været stor interesse for at komme i gang med at graduere efter de nye efterafgrøderegler, siger Jesper Ulnitz, chefagronom i Yara Danmark,

Han fortæller, at flere af deltagerne derfor også spørger specifikt ind til, hvordan de sikrer, at deres graduering kan blive godkendt til efterafgrøder.

For over 70 procent af dem, der vælger at graduere deres gødningstildeling i år, er det merudbyttet, der er den primære eller sekundære grund til at arbejde med dynamisk kvælstoffordeling.

- Vi kan på baggrund af mange forsøg lavet gennem mange år med gradueret gødskning se, at der er potentiale for at hæve sine udbytter med to til tre procent ved at graduere sin gødning. Særligt interessant er det, hvis man har marker med stor variation, fortæller Jesper Ulnitz.

Han understreger, at de ejendomme, der oplever lejesæd, bør overveje at graduere, da det reducerer risikoen med over 80 procent.

Opgradering af udstyr

Software til planlægning af kvælstofbehovet blev ifølge Danmarks Statistik kun brugt af ni procent af de danske landmænd i 2021. Deres undersøgelser viser ligeledes, at viden og for store omkostninger forbundet med brugen af præcisionsværktøjer er blandt de største barrierer for, at landmænd tager nye teknologier til sig.

I Yara Danmarks rundspørge er for gammelt udstyr den altoverskyggende barriere. Det behøver dog ikke være uoverskueligt at opgradere sin spreder, så den kan bruges til gradueret gødskning.

Det er som regel kommunikation og styring af tildelingsmængden, som skal opgraderes – altså læsning af et tildelingskorts forskellige doseringer sammenknyttet med en GPS-position. I andre tilfælde kan det også blive nødvendigt fysisk at opgradere sprederens kilestyring eller sektionsspredning.

Ved arbejdsbredder over 24 meter vil det ofte være nødvendigt med en individuel regulering af tallerknerne, så spredebilledet bliver asymmetrisk i kilerne.

- Mange af de forbedringer vil hurtigt kunne betale sig med tanke på den gevinst, der er at hente. Alternativt kan man overveje at investere i en ny spreder, siger Jesper Ulnitz.