Planteavler og griseproducent Niels Ulriksen i Fremmelev ved Otterup tester vinterhestebønner for andet år i træk, og de viser gode takter. Projektchef hos FRDK tror også på afgrødens potentiale.
Planteavler og griseproducent Niels Ulriksen bor på en tør plet i Fremmelev ved Otterup på Nordfyn. Og han er enormt glad for hestebønner i sædskiftet. Både for deres forfrugtsværdi, jordforbedrende egenskaber og evne til at rydde op i græsukrudt.
Men hestebønner og tørke er en rigtig dårlig kombination og i tørre somre, som for eksempel i 2018, var udbytterne på nedslående 2 ton pr. hektar.