Markvanding er en investering i klimaet

Efter fire uger med tørvejr og udsigt til minimale mængder af nedbør, er det tæt på umuligt ikke at køre forbi en vandingsmaskine på vej til arbejde. Selv når hr. og fru Danmark kommer hjem fra arbejde, bliver havevanderen da også flittigt brugt i parcellerne i disse dage.

Nogen stiller måske sig selv spørgsmålet: Er der nok grundvand til, at vi kan vande både marker og haver henover foråret og sommeren? Og det korte svar er, at ja, der er generelt rigeligt med vand.

Der sker nemlig en meget stor grundvandsdannelse i de områder af landet, hvor behovet for markvanding er størst. Det vil sige på de sandede jorde i Vestdanmark. Det skriver Sagro i en pressemeddelelse.

Mere grundvand

I de seneste 150 år er den årlige gennemsnitsnedbør i Danmark steget med 100 mm og ifølge klimamodellerne vil den tendens fortsætte. Danmark bliver altså vådere, hvilket betyder, at der overordnet set dannes mere grundvand.

- Det sker, vi får skudt i skoene, at vi udtømmer vandløb og åer, når vi som landmænd vander vores marker. Men det er generelt ikke et problem, for der er vand nok også til vandløbene, siger H.C. Gæmelke.

Han er formand for Task Force Markvand, som består af 16 medlemmer fra forskellige landboforeninger og landbrugsorganisationer samt Seges Innovation og Sagro.

Godt for klimaet

Selv med de øgede energipriser er det en god forretning af vande sine afgrøder, da pengene kommer retur i høsten. Derudover er det også en god investering i klimaet, da man selvfølgelig opnår et højere udbytte ved at benytte de samme ressourcer, der i øvrigt bruges på at dyrke jorden. Det gælder brændstof til ploven, harven, såmaskinen, mejetærskeren og til sidst halmpresseren.

- Hvis man derudover ser på den øgede mængde biomasse, hvoraf noget senere kan udnyttes i biogasanlæggene, giver det slet ingen mening at forsøge at begrænse markvanding, siger H.C. Gæmelke.

Ifølge tal fra Seges Innovation er det samlede klimaaftryk på kløvergræs pr. foderenhed faktisk 20 procent lavere med markvanding, end hvis man vælger ikke at vande sine kløvermarker. Det skyldes, at klimaaftrykket ved at vande er lavt, og at udbyttet bliver betydeligt større.

- Derudover sikrer markvanding, at køerne kan æde mere egenproduceret græs og kløver fremfor foder købt ude i byen. Det begrænser import og transport af foder, lyder det fra formanden for Task Force Markvand.

Kampagne om markvanding

For at gøre opmærksom på fordelene ved markvanding, skyder Task Force Markvand gang i en kampagne, der skal give danskerne mere viden om vanding. Det sker blandt andet med en kampagne på Facebook samt bannere på og omkring marker, hvor der vandes.

- I Taskforce Markvand-gruppen arbejder vi fortsat på, at der, så vidt det overhovedet er muligt, skal være adgang til det vand, man har behov for til afgrøderne – i balance med hensyn til miljø og natur. Det går den rigtige vej, men det er vigtigt, at vi fortsat får oplyst bredt om behovet og fordelene ved at vande, siger H.C. Gæmelke.