Af Helle Bundgaard Elander, planteavlskonsulent Velas
Når gødning koster over 20 kroner pr. kg kvælstof, kunne det være fristende at fange luftens kvælstof med efterafgrøderne.
Man kan vælge efterafgrøder, hvor op til 25 procent af arterne i frøblandingen må være kvælstoffikserende arter, som kan anvendes til opfyldelse af kravene om pligtige- og husdyrefterafgrøder (IKKE målrettede efterafgrøder). Frøblandingen skal være færdigblandet. Eftervirkningen af denne efterafgrøde giver et fradrag på 50 kg kvælstof pr. hektar, mod 25 eller 17 kg kvælstof ved efterafgrøder uden kvælstoffikserende arter.
Fra forsøgsserie i Landsforsøgene (2018-2021) er der målt eftervirkning af forskellige efterafgrødearter og blandinger, hvor der ses lave eftervirkning af korn som efterafgrøder og endda udbyttetab i efterfølgende afgrøde. Med kvælstoffikserende arter, som for eksempel vintervikke, ses det i forsøgene, at der optages og frigives mere kvælstof ved efterafgrøder med kvælstoffikserende arter.
Det afhænger i høj grad af, om der er meget eller lidt kvælstof i jorden. For eksempel vil de kvælstoffikserende arter på sandet jord med kun lidt husdyrgødning have størst eftervirkning. Ren olieræddike giver en gennemsnitlig eftervirkning på cirka 12 kg kvælstof (0 – 28 kg kvælstof), mens en blanding af olieræddike og vintervikke giver 26 kg kvælstof i eftervirkning pr. hektar (fra 0 – 86 kg kvælstof). Forsøgene viser, at der er stor variation i eftervirkningen.
En meget vigtig forudsætning for kvælstoffikserende arter er etablering senest primo august, ellers kan for eksempel vintervikke og kløver ikke nå at udvikle sig.
Hvis man har erfaring for, at marken er løbet tør for næringsstoffer, er det muligt at opnå høj effekt af de kvælstoffikserende efterafgrøder, og modsat hvis marken er i god gødningstilstand forventes ikke rentabel effekt af kvælstoffikserende efterafgrøder.
Men hvor efterafgrøder anvendes som frivillige efterafgrøder og med højere andel af kvælstoffikserende arter, kan det være rentabelt, og her vil de kvælstoffikserende arter desuden bidrage med mere humus og bedre omsætning af det organiske materiale. Derfor kan det være en samlet vurdering af jordens beskaffenhed, som giver anledning til at vælge kvælstoffikserende efterafgrøder.