Pløjefri forening slår rekorder

Næsten 160 pløjefri landmænd var samlet til FRDKs årlige generalforsamling og fagdag. Det er flere end nogensinde, og medlemstallet slår også rekord. Formand Henrik Terp pegede på de pløjefri dyrkningssystemers egenskaber indenfor miljø, klima og biodiversitet som årsagen til succesen.

Formand for FRDK, Henrik Terp er ikke i tvivl om, at de pløjefri dyrkningssystemers store popularitet skyldes, at de leverer både indenfor klima, miljø og biodiversitet – og landmandens økonomi.

Der var fuld festsal på Dalum Landbrugsskole, da Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK) forleden afviklede deres årlige generalforsamling og fagdag.

- Næsten 160 medlemmer, samarbejdspartnere og gæster havde meldt sig, og det er flere end nogensinde før, sagde formand Henrik Terp, da han aflagde beretning.

Her kunne han også fortælle om en stor medlemsstigning fra 622 medlemmer i 2021 til 680 medlemmer i 2022. Det er også rekord.

- Reduceret jordbearbejdning har en lys fremtid. Vi leverer på alle parametre. Klima, miljø og biodiversitet. Vi har løsningerne på de udfordringer, samfundet har, sagde formanden.

De store fødevarevirksomheder satser på regenerativt landbrug

Han lagde desuden vægt på, at en række af de helt store fødevarevirksomheder har meldt ud, at de ønsker at satse på regenerativt landbrug som deres middel til at nå en nul-udledning.

Det drejer sig blandt andet om Arla, Nestlé, Unilever og Guinness. Danske Carlsberg har ligeledes meldt ud, at fra 2030 vil de ikke længere bruge byg fra pløjede marker.

- Vi ved jo, at regenerativt landbrug bygger på principperne i conservation agriculture, så jeg er sikker på, at vi går en stor fremtid i møde, sagde formanden.

Sund jord giver sunde fødevarer

En anden ting, der peger på den reducerede jordbearbejdning, er ny forskning fra blandt andet USA, der viser, at fødevarer, der er dyrket uden pløjning i en sund jord fuld af liv, har et højere indhold af næringsstoffer, herunder mineraler og vitaminer.

- Vi kan glæde os over, at en del forskning efterhånden viser, at de fødevarer, der er dyrket i en sund jord, også er sundere, sagde formanden.

Kampen om kulstoflagringen

Kulstoflagring var også et stort emne på foreningens generalforsamling. Fra Aarhus Universitet deltog professor Jørgen E. Olesen, som ikke mener, at der kan lagres kulstof i jorden under danske forhold.

Der ser anderledes ud i mange andre lande, hvor forskere mener, at carbon farming er et af de virkemidler, der virkelig kan gøre en forskel for klimaet.

Virksomheden Agreena deltog også på FRDKs fagdag med et indlæg om deres arbejde med at få certificeret og solgt klimakreditter.

- Vi ser med stor interesse på Agreenas projekt med at sælge klimakreditter, for det vil være en blåstempling af vores system, hvis vi kan få CO2-lagringen anerkendt den vej. Og det vil også være en god ekstra indtægt. Vi har desværre endnu til gode at se, at de får den nødvendige certificering i hus, så de første kreditter kan blive solgt, sagde formanden.

Genvalg til alle

Der var genvalg til griseproducent Martin Molbo, Ulstrup, planteavlskonsulent Frederik V. Larsen og mælkeproducent Kaare Larsen ved generalforsamlingen.

Udover dem består bestyrelsen af formand Henrik Terp, Odense, planteavler Niels B. Hansen, Haslev, planteavler Christian Wibholm, Stubbekøbing, planteavlskonsulent Erik Sandal, landskonsulent Henning Sjørslev Lyngvig og planteavlskonsulent Leo Bajlum.

Læs også