Regnen bulldozede det fine markarbejde

Såmaskinen nærmede sig målstregen, da flere marker på Djursland blev skyllet væk i starten af oktober.

På to timer faldt der næsten 60 millimeter Cay Wulff Sørensens marker. Selvom det ser skidt ud, siger Cay Wulffs erfaring ham, at det sjældent ender helt så slemt, som det ser ud. Det har været et hårdt år at være planteavler på spidsen af Djursland.

Flot såbed, godt håndværk og en såmaskine, der næsten var ved vejs ende.

Efter en sæson, hvor tørke og regn på de helt forkerte tidspunkter havde stukket en kæp i hjulet for årets avl hos Cay Wulff Sørensen, så det trods alt ud til, at grundlaget for næste års høst var kommet godt i jorden.

Lige indtil om morgenen den 3. oktober, hvor det begyndte at stå ned i stænger over markerne ved Grenaa.

- Vi fik 72 millimeter, og næsten 60 af dem kom på to timer. Jeg har været landmand i 40 år, men jeg har aldrig set så store skyllerender på mine marker før, fortæller Cay Wulff Sørensen.

Han driver 568 hektar og har en produktion på 20.000 slagtesvin om året.

250 hektar er med rug, godt 100 med hvede, cirka 100 med raps og resten vårbyg.

Godt arbejde skyllet væk

Sønnike og driftsleder Simon Wulff Sørensen havde indstillet såningen af rugmarken ved tretiden om natten, og markmanden nåede ikke langt med ploven om morgenen, før han opgav sin videre færd. Klokken ni åbnede sluserne så for alvor og gav altså små 60 millimeter, inden den lille viser nåede 11.

- Planen var at blive færdig med såningen i denne uge, og vi var rigtig godt tilfredse med det arbejde, vi havde fået gjort. Det så godt ud, men det gik satme over i løbet af de par timer, konstaterer djurslændingen.

Selvom flere marker så ud til at være skyllet langt ned ad vejen, har Cay Wulff Sørensen slået koldt vand i blodet.

- Heldigvis siger min erfaring mig, at den slags ofte ser værre ud, end det bliver. En gang for mange år siden blev jeg enig med min konsulent om at fare ud i en rapsmark og få sået efter et stort regnskyl, hvor vi troede, det hele var skyllet væk. Det skulle jeg aldrig have gjort. Der blev alt for mange planter, og det blev noget gratværk, jeg kørte rundt i, fortæller han.

- Derfor gør vi ikke noget, før vi kan se, hvor mange planter der kommer op, fastslår han.

Udover hvor mange frø, der er tilbage på arealerne, er Cay Wulff Sørensen også spændt på, hvor meget regnen har fået den lermuldede sandjord til at slemme til, hvilket også kan give problemer i forhold til spiringen.

Svært år

Regnskyllet var blot endnu et afsnit til et 2023 fuldt af prøvelser på marken.

- Nogle år har vi nydt godt af, at vi får omkring 20 procent mindre nedbør her ude på spidsen af Djursland end resten af landet, men i år har det betydet, at tørken har ramt rigtig hårdt. At det så blev efterfulgt af en våd periode, en storm og en høst, hvor vi den første lange tid kun havde to sammenhængende høstdage og ellers kun kunne tage det hakvis, gjorde det bestemt ikke bedre, fortæller Cay Wulff Sørensen.

Således gav hveden et spinkelt udbytte på 2,5 ton pr. hektar – på nogle marker blot 2,0 ton – udbyttet i vårbyggen var halveret til 3,5 ton, mens rapsen gav 3,2 ton, hvilket også er langt under normalen. Kun rugen klarede sig nogenlunde med omkring 8,0 ton pr. hektar.

- Så vi har allerede måttet købe 300 ton byg og 300 ton hvede for at have nok foder, forklarer han.

Flere udfordringer i vente

Selvom regnskyllet var en stor streg i regningen, er det ikke noget, der har fået Cay Wulff Sørensen til at ligge søvnløs.

- Der er folk, der spørger mig, hvordan jeg kan tage det så roligt, men det kan ikke hjælpe noget at gå i panik. Vi kan alligevel ikke gøre noget ved det. Det er bare sådan, det er at være landmand, men jeg kan godt mærke, at min søn på 33 og markmanden på 28 er pressede og noget modløse over det. Det kan jeg jo godt forstå, men man bliver jo bare nødt til at tænke, at det nok skal gå. Det skal det jo også nok, siger Cay Wulff Sørensen, der dog ikke har opløftende nyt i krystalkuglen.

- Vi får altid to tørre år i træk, så jeg er sikker på, at næste år også bliver det, lyder spådommen.

- Og så bliver vi også hårdt ramt efterafgrødekravene, som kommer til at betyde, at vi skal have 234 hektar med vårbyg. Det kommer til at koste os omkring en million kroner i indtjening, fordi det kommer til at gå ud over vores rug, som vi ellers avler rigtig meget af, fordi det er nemt at avle med gode udbytter, og så er det kanon at bruge til grisene.

Trods modgangen vælger Cay Wulff Sørensen at tage tingene med et smil og prøver at klamre sig til de få positive ting.

- Det er sgu ærgerligt, at det fine arbejde, vi havde fået lavet, nu ligner noget, hvor en bulldozer har kørt på tværs af det hele. Men skal vi finde én positiv ting, så må det være, at vi ikke havde nået at sprøjte endnu. For det ville have været spildt arbejde.

Læs også