Igen i år indbyder Seges og Dansk Planteværn til en temadag, hvor både landmænd, rådgivere og forskere mødes omkring planteværn i praksis og med et kig ind i fremtiden.
Nye sprøjteteknologier, sensorer, robotter og meget andet kommer i spil på IPM-dagen, der i år afvikles den 25. september fra kl. 09.30 og slutter kl. 16.
Den foregår på Trudsholm gods nord for Ringsted på Midtsjælland, hvor der sættes fokus på præcisionslandbrug og nye teknologier indenfor planteværn.
- På IPM-dagen sidste år fokuserede vi på, hvordan landmanden kommer godt i gang med at implementere nye teknologier på sin bedrift, og i år ser vi på hvad fremtiden bringer under overskriften »Præcision 2.0 - hvordan kommer vi videre«, lyder det fra Dansk Planteværn, der er én af arrangørerne bag dagen.
Demo i marken
Dagen er derudover tilrettelagt i samarbejde med Seges Innovation, og partnere er desuden PerPlant og AgriAdvice.
Simpel teknologi sikrer automatisk dataopsamling fra flerfarvet maskinpark
Som i foregående år er IPM-dagen fyldt med faglige indlæg om formiddagen, og efter frokost er der rundtur i marken til fire besøgsposter med demonstration af præcisionsudstyr.
Dagen slutter med et indlæg om fremtidens anvendelse af kunstig intelligens.
Deltagelse er gratis og tilmelding er nødvendig på www.plantevaern.dk.