VKST efter trepartsaftale: - Vi får klarhed over fremtiden

Kompromiserne i Den grønne trepart får stor betydning for landbruget på Sjælland, Lolland og Falster og dermed grundlaget for fødevareproduktionen. I VKST ser man positivt på, at aftalen sætter en klar ramme for fremtidens landbrugsproduktion, så der igen kan investeres.

Hvis konklusionerne fra Den grønne trepart udmunder i en politisk aftale, skal der etableres 250.000 hektar ny skov. Og hvis skoven, som her på billedet, er urørt, får lodsejerne et ekstra tillæg på 15.500 kroner pr. hektar. Der skal for alvor gang i pyrolyseproduktion af biokul som et virkemiddel mod klimaforandringer. Foto: Claus Haagensen

Én samlet løsning med fokus på biodiversitet, natur, skovrejsning, grundvand og lavbundsarealer er ifølge Torben Hansen, formand for VKST, nødvendig for, at erhvervet har rammerne til at investere i produktionen fremadrettet.

- Der er ingen tvivl om, at ideen om en afgift ikke er groet i vores have. Men samtidig er det vigtigt at sige, at landbruget allerede var på vej mod det klimaneutrale landbrug i 2050 - men uden en afgift. De ideer, vi bød ind med inden forhandlingerne, er taget positivt op, lyder det fra Torben Hansen.

Aftalen sigter mod nye løsninger, så Danmark fortsat kan have en stærk fødevareproduktion.

- Vi arbejder hen imod en kraftig reduktion af eller slet ingen afgift på CO2. Og jeg er glad for, at de andre parter i forhandlingerne har lyttet til landbrugets budskab om, at der allerede er konkrete og økonomisk fornuftige tiltag, vi kan gøre på bedriften for at reducere CO2-udledningen. De løsninger skal vi i gang med ude på bedrifterne, så vi arbejder os hen imod en CO2-reduktion og dermed en kraftig reduceret eller slet ingen afgift, siger Torben Hansen.

Samtidig minder Torben Hansen om, at afgiften først træder i kraft i 2030, og indtil da skal der arbejdes intenst med realiseringen af de innovative løsninger, der kan reducere udledningerne af klimagasser.

Arealfond skal understøtte klog arealanvendelse

Fra VKST er der ros til etableringen af den arealfond, der skal arbejde med opkøb og jordfordeling til at understøtte den ændrede arealfordeling og bruge arealerne så klogt som muligt.

-Det er godt, at aftalen tænker tingene meget mere sammen: et areal til klimaindsats kan kombineres med skovrejsning og natur og biodiversitet. Det er afgørende, at ændringerne nu sker med fuld erstatning og med frivillige aftaler som udgangspunktet, lyder det fra Torben Hansen, der fortsætter:

-Vi må ikke glemme, at Danmark har geografisk beliggenhed, der er helt enestående, når det gælder fødevareproduktion. Vi har en høj effektivitet og stor faglighed – og det forpligtiger. Vi er et landbrugsland, og det skal vi værne om. Og det kan vi kun gøre ved at bruge jorden klogt.

Danmarks Grønne Arealfond kommer til at arbejde med forskellige grønne indsatser såsom skovrejsning, udtagning af lavbundsjorde, strategisk jordopkøb mv., herunder med henblik på kvælstofreduktioner. Fondens aktiviteter vil omfatte indsatser for omtrent 40 milliarder kroner.

Ingen afgift på gødning

Mens husdyrproduktionen kigger ind de største konsekvenser af en CO2-afgift, er det derimod glædeligt, at der ikke er kommet en CO2-afgift på gødning. Men for de østdanske landmænd er der også en stor opgave i forhold til kvælstofreduktionen:

-Vi skal have flere og nye lokale løsninger omkring vores fjorde i Østdanmark. Det store spørgsmål er, hvorfor vi endnu ikke har set effekten af kvælstofreguleringen i fjordene, og derfor er det nødvendigt, at vi kombinerer den nuværende regulering med lokale løsninger i fx kystvandråd, hvor tiltag som marine virkemidler også kan komme i spil, siger Torben Hansen og slutter af med at understrege, at der nu ligger et stort arbejde foran alle i landbruget:

- Vi skal skabe rammerne for den innovation, der skal bringe nye virkemidler i spil – både på landsplan og med lokale løsninger i samarbejde med andre interessenter. Det er nu, vi skal i arbejdstøjet.

Læs også