Regeringen vil forsøge at få en hurtig aftale på plads omkring indkørslen af en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer, men spørgsmålet er, om det kan lade sig gøre.
Det er en prioritet for SVM-regeringen at få en hurtig aftale på plads om den grønne omstilling af landbruget og en CO2-afgift på plads. Det skal være med til at vende den nedtur, som flertalsregeringen har været på i meningsmålingerne i løbet af 2024. Det skriver nyhedsbureauet Ritzau.
Ifølge analyseinstituttet Voxmeter er det kun gået en vej - ned - siden Mette Frederiksen kunne sætte sig i stolen i spidsen for regeringen i 2022. Dengang havde de tre partier 50,1 procent af de afgivne stemmer bag sig. Men hvis der var valg i dag ville de tre partier blot få 34,6 procent af stemmerne.
Kunne opnå samme mål uden en CO2-afgift
Slagplan i denne uge
Men det skal der laves om på, og ifølge Ritzau mødes regeringstoppen i denne uge for at lægge en slagplan for, hvordan man kan skabe politiske forandringer, der vil påvirke den enkelte danskers hverdag, og her er trepartsaftalen fra 24. juni et af elementerne, der skal bringe regeringen på ret kurs, hedder det.
Spørgsmålet er bare, hvordan det skal ske. Da de syv deltagere i den grønne trepart annoncerede den indgåede aftale, lød det kort efter fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, at han håbede, at man i Folketinget ville kvittere for den opnåede enighed mellem blandt andre Landbrug & Fødevarer på den ene side samt Danmarks Naturfredningsforening på den anden.
- Regeringen ønsker selvfølgelig at få et robust flertal i Folketinget bag vores vision, men appellerer til at læse aftalen igennem og forstå, hvor delikat det her er, sagde udenrigsministeren ifølge DR ved den lejlighed.
Det er svært at spå. Specielt om fremtidens klima
Landbrugsordfører Carsten Bach (LA, til højre) er klar til at arbejde for et liberalt aftryk på den grønne skattereform af landbruget. Arkivfoto: Henning K. AndersenRadikal nølen
Men hvis Lars Løkke Rasmussen havde regnet med at kunne pløje en lige vej for trepartsaftalen over Christiansborgs bonede gulve, var oppositionen klar til at hugge bremserne i.
Den radikale leder Martin Lidegaard tilkendegav godt nok, at han var glad for, at der sker noget på området, og at det medfører en afgift på landbrugets biologiske processer samt mere skov.
- Men både den lave afgift og den sene indfasning bekymrer os dybt. Vores klima kan ikke vente længere, og det kan vores fjorde og vandmiljø heller ikke. Derfor vil vi nu gå konstruktivt ind i forhandlingerne i håb om at kunne hæve både ambition og hastighed, sagde han til Ritzau i en skriftlig kommentar.
Også SF er utilfreds med aftalen og vil flere grønne elementer i den, lød det fra politisk ordfører Signe Munk.
Naturkvæg bør også pålægges CO2-afgift
Et spørgsmål om penge
Det hører med til historien, at trepartsaftalen ikke er finansieret, og at man derfor politisk skal nå til enighed om, hvor pengene skal komme fra.
Men ifølge Ritzaus analyse er det en prioritet at få en så bred aftale som muligt, og det kan betyde flere penge til andre ønsker.
Det kan appellere til den borgerlige opposition, der er mere kritisk stemt overfor at pålægge landbruget en afgift, fx Dansk Folkeparti.
Også landbrugsordfører hos Liberal Alliance, Carsten Bach, har meldt sig på banen i forhold til at få sat et aftryk på en aftale. Han er godt tilfreds med den proces, der lå bag trepartsaftalen, sagde han til landsskuet i Herning tidligere på sommeren, men:
- Politisk set vil jeg glæde mig til den videre proces, hvor vi skal konfirmere aftalen. Men måske skal vi også sætte et aftryk på aftalen, så vi kan se os selv i den, sagde han ved den lejlighed ifølge Landbrugsavisen.
Selv om regeringen med tilgangen af Christian Friis Bach igen har indenrigspolitisk flertal, vil man ifølge V-formand Troels Lund Poulsen gå efter brede forlig, hvilket kan få betydning i den politiske aftale om en grøn skattereform af landbruget. Arkivfoto: Alexander DornwirthVil have brede forlig
Siden aftalen faldt på plads, har regeringen som bekendt fået tilgang af den tidligere radikale minister og landbrugsordfører, Christian Friis Bach.
Da Christian Friis Bach meldte sig ind i Venstre, roste han blandt andet regeringen for resultaterne fra den grønne trepart, og med hans indmelding har SVM-regeringen genvundet det indenrigspolitiske flertal, som man mistede, da Mads Fuglede forlod Venstre til fordel for Danmarksdemokraterne.
Men selv om den nye politiske situation kan give regeringen øget slagkraft i forhandlingerne, lægger V-leder Troels Lund Poulsen fortsat op til brede flertal, siger han.
- Denne regering har gennem hele regeringsperioden lavet brede politiske aftaler, og det kommer vi også til fortsat at gøre. Men når det er sagt, er jeg glad for, at Venstre nu er blevet styrket med et mandat, sagde Lund Poulsen i en kommentar til Christian Friis Bachs indmelding ifølge Børsen.
Udover den grønne skattereform, der vil betyde en CO2-afgift på op mod 750 kroner i 2035, skal regeringen også komme med udspil på sundheds- og uddannelsesområdet, og samtidig skal der udpeges en ny dansk EU-kommissær i løbet af efteråret.
Her er den nuværende minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, socialdemokraten Dan Jørgensen, ifølge Ritzau, favorit til at afløse den radikale Margrethe Vestager som kommissær. Hun har været en del af kommissariatet i ti år og har de sidste fem år været næstformand i EU-Kommissionen.