Planteavlschef i opråb om kritik af landmænd: - Nogen må have mistet deres virkelighedssans

Statsrevisorerne rettede i sidste uge kritik mod Fødevareministeriet for mangelfuld opfølgning på de frivillige indsatser, som landmænd har gjort i forhold til efterafgrøder. Der peges specifikt på, at halvdelen af de kontrollerede landmænd ikke lever op til de aftalte krav om efterafgrøder.

Chefen for planteavl i Djursland Landboforening, Carsten Kløcher, udtrykker stor utilfredshed med den kritik, som Fødevareministeriet og kontrolmyndighederne har modtaget på dette område. Han mener, at kritikken er ude af proportioner og baseret på misforståelser om landmændenes faktiske indsats.

- Her bliver jeg for alvor gal. Jeg har flere sager liggende på mit bord, hvor landmændene har haft fysisk besøg, og de har mellem 0,1-1 hektar, hvor de ikke har opfyldt efterafgrødekravene, fordi afgrøderne enten står under vand eller er blevet spist af snegle. Der er tale om landmænd, som har op mod 100 hektar efterafgrøder, siger Carsten Kløcher.

Han understreger, at der her er tale om minimale overskridelser og ikke en generel uvilje til at følge reglerne.

Misvisende

Carsten Kløcher mener, at det er misvisende at bruge disse få tilfælde som grundlag for at kritisere dansk landbrug og anklage landmændene for manglende opfyldelse af kravene.

- Man kan ikke oversætte en så forsvindende lille mængde, der er fundet i disse kontroller, og dermed sige, at den er helt gal i dansk landbrug, og at landmændene snyder, tilføjer han og fortsætter med at pointere, at kritikken både rammer landbruget og kontrolmyndighederne.

- Den kritik, som landbruget og kontrolmyndigheden får lige nu, er forfejlet, og nogen må have mistet deres virkelighedssans, siger planteavlschefen og fremhæver, at kontrollens resultater bør vurderes med en forståelse af de udfordringer, landmændene står overfor.

Det var i sidste uge, at Statsrevisorerne kritiserede Fødevareministeriets tilsyn med landbrugets udledning af kvælstof fra gødning. Statsrevisorerne konkluderer, at den mangelfulde kontrol kan betyde, at den opgjorte reduktion af kvælstof er overvurderet.

- Det er på ingen måde det, vi oplever som planteavlskonsulenter. Vi knokler hver eneste dag med systemer og regler, og vi oplever, at vi bliver kontrolleret helt ned til det sidste kg kvælstof, forklarer Carsten Kløcher, som er chef for planteavl i Djursland Landboforening.

Carsten Kløcher stiller sig også undrende overfor, at statsrevisorerne påpeger, at der ikke er kontrol med den mængde gødning, som landmanden tildeler sine arealer.

Han og kollegaerne på planteavlskontoret på Djursland sidder hver dag med Landbrugsstyrelsens Tast-Selv systemer, som netop udregner den enkelte landmands kvælstofkvote. Kvoten bliver udregnet blandt andet ud fra hvilke afgrøder, landmanden har, hvilken jordtype, der er tale om, om der bliver vandet på arealerne, og hvilke afgrøder, der var på marken sidste år.

Svært at snyde

- Det er altså styrelsens eget system, der udregner landmandens kvælstofkvote. De tal skal stemme overens i det gødningsregnskab, som selvsamme konsulent laver i styrelsens systemer, når året er omme. Den gødning, som landmanden må købe, bliver ligeledes dokumenteret og kontrolleret, og landmanden kan enten forvente kontrolbesøg på ejendommen eller administrativ kontrol.

- Jeg kan ikke se, hvordan man kan snyde i de systemer. De mener også, at man kan snyde med afgrøderne. Landmændene er underlagt satellitkontrol mange gange om året. Derudover har de også fysiske kontrolbesøg. Vi undrer os virkelig over, at der bliver sagt, at der ikke er styr på noget, og at der ingen regler er. Vi oplever ikke andet end kontrol og regler, og det er i så stort omfang, at det nærmest tager arbejdsglæden fra os, siger planteavlschefen.