Det indeholder aftalen om den grønne trepart

I slutningen af juni blev regeringen og parterne i den grønne trepart enige om et langsigtet grundlag om omlægning og omstilling af Danmarks arealer og af fødevare- og landbrugsproduktionen.

Siden har der de seneste måneder været forhandlet frem og tilbage og nu er der indgået en politisk aftale, som forleden blev præsenteret på et pressemøde.

Skift i kvælstofscenarie

Den politisk aftale om den grønne trepart indeholder flere punkter om landbruget. Et af de helt store samtaleemner, der også har været diskuteret vidt og bredt, er landbrugets kvælstofudledning. Her havde Finansministeriet udarbejdet en rapport, der opstillede tre scenarier til reduktion af kvælstof. Regeringen havde forudsat at hælde mod scenarie 3, som betyder, at der skulle udledes 12.900 ton mindre kvælstof om året. Denne løsning har dog været kritiseret af flere eksperter, som ikke mente, at det ville bringe livet tilbage i de danske fjorde og vandløb.

Offentliggørelsen af den grønne trepart viser også, at regeringen samt SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre har indgået en aftale, hvor der tages udgangspunkt i scenarie 1 med undtagelse af Bornholm.

Det betyder, at regeringen har måtte ændre på sin holdning til reduktionen af kvælstof, som i aftalen kommer til at lyde på 13.780 om året.

- Med den nye aftale får vi en ambitiøs kvælstofindsats, som skal sikre, at vi igen får fiskene tilbage i vores kyster og fjorde, sagde Jeppe Bruus.

Årsagen til at Bornholm er fritaget for scenarie 1 er, at øen ikke er den eneste, som udleder kvælstof til Østersøen. Sverige og Tyskland har også et ansvar for, hvor meget kvælstof, der ender i Østersøen, og derfor vil Jeppe Bruus også kontakte de to nabolande, og få dem til at tage et større ansvar, så der på tværs af landegrænserne kan arbejdes ud fra fælles miljømål.

På pressemødet lod ministeren for den grønne trepart ligeledes forstå, at Danmark straks skal tage initiativ til at indgå i en såkaldt interkalibreringsaftale med netop Sverige og Tyskland, og i 2029 vil man lade disse mål ligge til grund for de danske målsætninger om udledning af kvælstof.

Omlægning til natur

Reduktionen af kvælstof har været en stor hårdknude, der skulle løses for at parterne kunne mødes om den grønne trepart. Men udover reduktion af kvælstof indeholder den politiske aftale også et punkt om omlægning af Danmarks areal til skov og natur frem mod 2045.

I aftalen står der blandt andet, at der skal udtages 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde, der skal plantes 250.000 hektar ny skov, der skal plantes 100.000 hektar urørt skov, og så skal der også gives støtte til øvrig arealomlægning, herunder vådområder og landbrugsjord.

I alt er der tale om, at 10 procent af Danmarks samlede areal bliver omlagt til skov og natur, og Jeppe Bruus kalder selv punktet om omlægning til natur for den største arealomlægning i Danmarkshistorien siden 1864.

I aftalen er det ligeledes besluttet, at der afsættes i alt 50 millioner kroner til udvidelse af de allerede 15 naturnationalparker frem mod 2030. Det skriver Berlingske, der også skriver, at der skal aftales placering af yderligere fem naturnationalparker, der skal åbne senest ved udgangen af 2030.

Udover de 20 naturnationalparker bliver der etableret yderligere én, ligesom der er blevet enighed om at anlægge en ny bynær naturnationalpark i København. Det samlede antal af egentlige naturnationalparker i Danmark ender derfor på 22.

- Jeg vil ikke tøve med at kalde det her et historisk resultat. Med aftalen afsætter vi nu 43 milliarder kroner til at gennemføre en enorm omlægning af Danmarks areal. Dansk natur vil forandres på en måde, vi ikke har set, siden man drænede vådområderne i 1864, sagde Jeppe Bruus.

CO2-afgift

Aftalen indeholder også et punkt om CO2-afgift på landbruget. Dermed bliver Danmark det første land i verden til at indføre en CO2-afgift på landbruget. Målet er at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030. Ifølge aftalepartierne er der potentiale for reduktioner for i alt 1,8-2,6 millioner ton CO2 og andre drivhusgasser i 2030. Afgiften vil i 2030 hedde 120 kroner pr. ton CO2 og frem mod 2035 vil den stige til 300 kroner pr. ton CO2.

- Nu skaber vi den nødvendige grønne forandring i landbruget, og for første gang er vejen nu lagt helt hen til vores klimamål i 2030. Og vi står sammen om en håndfast aftale om CO2-afgift på landbruget. Der er stadig meget arbejde forude, og vi er ikke over målstregen, sagde Lars Aagaard (M), klima-, energi- og forsyningsminister.

Mangler sidste finanser

Aftalen om den grønne trepart koster i omegn af 43 milliarder kroner. I aftaleteksten fremgår det dog, at den ikke er fuldt finansieret endnu. Partierne mangler nemlig at finde 7,3 milliarder kroner, før der er fuldstændig styr på, hvordan de lovede tiltag skal finansieres.

Udgifterne til aftalen er steget med cirka tre milliarder kroner i løbet af forhandlingerne.