Bæredygtigt Landbrug skal have ny formand. Den hidtidige, Peter Kiær, stopper. Samtidig træder han også ud af BL's bestyrelse.
Det faldt som en bombe på Bæredygtigt Landbrugs generalforsamling. Efter en lang beretning, nåede formand Peter Kiær til enden af sit manuskript, men så fortsatte han:
- Efter 13 år i bestyrelsen bliver det her min sidste beretning. Jeg stopper som formand i Bæredygtigt Landbrug, sagde Peter Kiær og fortsatte:
- Foreningen har betydet rigtig meget for mig de sidste 13 år. Jeg mener, at der er grund til at være stolt. Men lige nu står landbrugsfamilierne i en meget vanskelig situation, sagde han.
Peter Kiær fik stående bifald, da han gik af scenen.
BL mangler vigtige svar
Og det er ikke kun formandsposten, som Peter Kiær siger farvel til. Han stopper også i BL’s bestyrelse.
- Man skal ikke sidde som daværende formand i bestyrelsen, så derfor fortsætter jeg heller ikke i bestyrelsen, sagde Peter Kiær.
- I bliver nødt til at forbedre jeres attitude
I en kommentar til Peter Kiærs fratræden var der ros fra formand for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen.
- Jeg vil gerne for det samarbejde vi har haft. Det har været givtigt, også for vores forening. Men vi har ikke altid været enige, jeg har også slået dig i hovedet, og spurgt om du var fra Landbrug & Fødevarer, sagde Jeppe Bloch Nielsen, der var dirigent til generalforsamlingen.
Med Peter Kiærs egne ord har Bæredygtigt Landbrug 2.500 medlemmer og driver over halvdelen af den danske dyrkningsflade