Absurd regel tvinger landmænd til at pløje brakmarker op

Gamle græsmarker bliver nu vendt med plov og erstattet af blomsterbrak – blot for at overholde et dansk særkrav. Landmænd og konsulenter kalder reglen meningsløs og skadelig for både klima og biodiversitet.

Landmænd over hele landet sætter i disse uger ploven i græsmarker, der i mange år har ligget hen som brak. Ikke fordi de har lyst – men fordi reglerne tvinger dem til det.

Hos Djursland Landboforening kalder planteavlschef Carsten Kløcher situationen »rablende vanvittigt og en virkelig møgsag« i et interview med Jyllands-Posten.

Han og andre planteavlskonsulenter har i måneder haft travlt med at rådgive landmænd, der risikerer store økonomiske tab, hvis de ikke reagerer. Problemet er, at græsmarker, som har ligget brak i fem år eller mere, skifter status til »permanent græs«. Og permanent græs tæller ikke med i det nye danske krav om, at fire procent af landbrugsjorden skal være braklagt.

Arven fra 4 procents brakkrav

Tidligere betød EU’s brakkrav, at disse græsmarker kunne ligge i fred. Men det krav er nu fjernet, og Danmark har som det eneste land i EU indført et nationalt krav om brak. Det gør, at mange græsmarker nu gradvist glider ud af brakregnskabet.

- Derfor er vi nødt til at pløje dem op og etablere blomsterbrak i stedet. Det er jo fuldstændig meningsløst. Man udskifter én slags brak med en anden slags brak – men kun den ene tæller, siger Carsten Kløcher til mediet.

Det betyder i praksis, at landmænd pløjer natur op med diesel og risiko for kvælstofudledning og klimabelastning – blot for bagefter at lade jorden ligge igen.

- Jeg må erkende, at det gør mig stiktosset. Vi har brugt oceaner af tid på at gennemgå markhistorik helt tilbage til 2005 for at sikre, at ingen kommer i klemme, lyder det fra Carsten Kløcher.

Ifølge trepartsminister Jeppe Bruus (S) skyldes situationen EU-regler, men han anerkender i en skriftlig kommentar, at det er en »lidt ærgerlig situation«.

Læs også