Tirsdag aften blev EU’s landbrugsreform endeligt vedtaget. Reformen bliver kaldt den største på området siden 1990’erne.
Europa-Parlamentet vedtog tirsdag EU’s næste landbrugsreform, Cap’en. Afstemningen var delt op i tre forskellige lovforslag, og de blev alle vedtaget med betydelige flertal med over 60 procents flertal i parlamentet-
Godkendelsen af lovene vækker stor glæde hos Venstres medlem af Europa-Parlamentet, landmanden Asger Christensen.
- Vi har nu vedtaget den grønneste landbrugsreform nogensinde. Det er jeg stolt af. Aftalen skal sikre gode, sunde og ikke mindst konkurrencedygtige fødevarer i EU. Og så er jeg glad for, at vi nu giver landmændene vished om fremtiden, fortæller Asger Christensen.
Efter vedtagelsen i EU-systemet ser han frem til at følge den danske implementering af reformen, som han holder et vågent øje med.
Som noget nyt indeholder landbrugsreformen strategiske planer, der skal give større national og lokal fleksibilitet. Derfor skal EU’s medlemslande inden udgangen af året have en plan for, hvordan man vil sikre at nå aftalens målsætninger. Et tiltag, som vækker glæde hos Asger Christensen:
- Vi er mange medlemslande, og der er stor forskel på nord og syd. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer fleksibilitet for de enkelte medlemslande. Jeg har længe kæmpet for, at vi bevæger os væk fra one-size-fits-all-tilgangen, fastslår Venstre-politikeren.
Dansk forslag vedtaget
Asger Christensen kunne samtidig glæde sig over, at hans forslag om at ændre landbrugsstøtten fra en nettoareal- til en bruttoarealmodel er blevet vedtaget. Forslaget skal sikre mere natur på markerne til gavn for klimaet, miljøet og biodiversiteten.
Bruttoarealmodellen giver nemlig mulighed for, at landmænd kan lade buske, træer og små oversvømmede områder stå på deres marker uden at risikere at blive trukket i støtte.
- Landmændene kan og vil levere på klimadagsordenen. Derfor er det en kæmpe sejr, at mit forslag om en ny model for landbrugsstøtte er blevet vedtaget. Vi skal nemlig ikke kun dyrke korn og majs. Vi skal også dyrke biodiversitet, fortæller Asger Christensen.
Grønnere landbrugsstøtte
Den fælles landbrugspolitik sætter derudover ambitiøse klima- og miljømålsætninger. Fremover skal cirka 40 procent af landbrugsstøtten gå til miljøfremmende formål. En del af støtten øremærkes til de såkaldte eco-schemes, som har været en vigtig prioritet for Asger Christensen.
Eco-schemes er et-årige støtteordninger, der fremover vil være målrettet grønne miljø- og klimatiltag som for eksempel præcisionslandbrug og carbon farming. Men store krav kan sætte betydelige spor på landmændenes bundlinje.
- Landbrugsreformen skal implementeres i den ånd, den er vedtaget. Regeringen står over for et stort og vigtigt arbejde, som jeg ser frem til at følge. For eksempel de nye grønne støtteordninger, fortæller Asger Christensen og fortsætter:
- Det er helt afgørende, at alle landmænd får adgang til eco-schemes, når reformen implementeres i Danmark. Men lige nu lægger regeringen op til kun at lave et snævert udbud af støtteordningerne. Udvalget er ikke bredt nok, og derfor vil mange landmænd miste støtte.
EU’s landbrugsreform træder efter planen i kraft i januar 2023. Den indebærer, at 10 procent af de direkte støttemidler går til små og mellemstore landbrug.
Hård kritik fra venstrefløjen
Mens der generelt er tilfredshed hos Asger Christensen over afstemningsresultaterne, forholder det sig omvendt hos andre danske EU-parlamentarikere. I en kronik hos Altinget kritiserer SF’erne Margrete Auken og Kira Marie Peter-Hansen samt flere partifæller udspillet.
- Vi har kæmpet for at ændre udfaldet, men desværre tænker flertallet sort. Og SF kan ikke støtte et endeligt forslag, der direkte modarbejder klimahandling og miljø- og naturbeskyttelse, lyder det i kronikken.
Ifølge venstrefløjspartiet er det helt store dyr i åbenbaringen landbrugsdyr.
- Klimabelastning, naturødelæggelse og forurening stammer nemlig alt overvejende fra det enorme forbrug af kvæg, svin, kyllinger og fisk, heddet det blandt andet.