De danske spildevandsselskabers interesseorganisation, Danva, ønsker, ligesom landmandsforeningen Agerskovgruppen, politisk debat om den nuværende afgiftsstruktur på overløb med spildevand. Interesseorganisationens direktør håber på, at politikerne tager emnet med til forhandlingerne om en ny klimatilpasningsplan.
De danske renseanlæg kan afgiftsfrit lede spildevand ud i farvandet, når kraftige regnskyl fylder kloaksystemerne til bristepunktet. Til gengæld skal der betales afgift, når selvsamme anlæg renser spildevandet.