Det er en stor fejl, at man ikke tager reduceret jordbearbejdning i betragtning som et klima- og miljøvirkemiddel, mener formanden for Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark.
Pløjefri dyrkning skal i spil som et klima- og miljøvirkemiddel, mener Henrik Terp, der er formand for Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark.
- Mange peger på, at reduceret jordbearbejdning giver anledning til kulstoflagring i jorden, og endnu flere peger på, at det bremser udledningen af CO2, siger Henrik Terp, der også noterer sig, at Miljøministeriet i et notat har skrevet, at pløjefri dyrkning har »en række fordele for miljø, klima og biodiversitet«.
- Reduceret jordbearbejdning er en stor fordel for landmanden, og det er derfor oplagt, at landbrugserhvervet selv kommer på banen med den her løsning, mener Henrik Terp.
- Det er en stor fejl
Han ærgrer sig over, at Seges Innovation i sit opdaterede klimavirkemiddel-katalog »igen overser pløjefri dyrkning«. Også selvom FRDK adskillige gange har påpeget effekterne, fortæller han.
- Det er en stor fejl over for landbruget, miljøet og klimaet, at man ikke tager reduceret jordbearbejdning i betragtning, siger Henrik Terp og peger på, at hver femte hektar i Danmark dyrkes pløjefrit.
Reduceret jordbearbejdning vil også skabe grundlag for et bedre miljø i fjorde, osv., mener han.
- Stopper vi med at jordbearbejde, reducerer vi landbrugets udledning. Vi ved, at reduceret jordbearbejdning både stopper erosion og mindsker udvaskning af skadelige næringsstoffer, lyder det fra formanden.
Han peger på, at man i Norge allerede har indført reduceret jordbearbejdning som virkemiddel i de egne, hvor der er risiko for næringsstofudvaskning til vandmiljøet. For eksempel i en del områder omkring Oslo Fjord. Man giver desuden tilskud til direkte såning og efterafgrøder.