Støjberg erkender: Der kommer en CO2-afgift

Under weekendens CO2-rally erkendte leder for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, at der trods partiets modstand kommer en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer. Arrangementet får samtidig kritik af klimaminister Lars Aagaard.

Der var ingen tvivl om, hvad der var på plakaten, da Danmarksdemokraterne i weekendens afholdte to såkaldte CO2-rallies.

»Bevar dansk landbrug«

»Nej tak til CO2-afgift«

Det var nogle af budskaberne på de to møder, der tiltrak mange hundrede deltagere i henholdsvis Fløjstrup udenfor Randers og i Svinninge ved Holbæk. Ifølge Danmarksdemokraternes presseafdeling var der 1.500 deltagere til begge arrangementer.

Partiets leder, Inger Støjberg, var i sagens natur dagens hovedtaler, og hvis man var i tvivl om, hvad den tidligere V-minister mener om en afgift på landbrugets biologiske processer, så ryddede hun endnu en gang al tvivl til side.

- Vi kæmper til den bitre ende. Jeg er arg modstander af en CO2-afgift. Det er tudetosset, at Danmark som det eneste land i verden vil indføre en CO2-afgift, lød det i flere afskygninger under talen ifølge Avisen Danmark.

Vil få enorm betydning

For en afgift vil ikke alene koste arbejdspladser i landbruget. Det vil også få større betydning og gå ud over balancen mellem land og by i Danmark ifølge DD-lederen.

- Det er ikke kun landmændene, som kommer til at dreje nøglen om. Det er også den elektriker, tømrer og vognmand, som har sin daglige gang på landbrugene. Så det her får en enorm betydning, sagde Inger Støjberg fra talerstolen ifølge DR Nyheder.

Men trods den udbredte modstand mod afgiften, ikke kun fra DD, men også fra landbruget, erkendte hun under talen, at slaget er tabt om at undgå afgiften.

- Vi kommer til at kæmpe imod den her CO2-afgift fra nu af. Men altså, jeg er jo godt klar over, at den bliver vedtaget, sagde Inger Støjberg til Ekstra Bladet under lørdagens arrangement i Fløjstrup.

Kun et ultimativt krav

Men CO2-modstanden kommer ikke til at betyde, at partiet, der i meningsmålingerne står stærkt som det tredjestørste parti, hvis der var folketingsvalg i dag, ikke kan se sig gå i regering med et af de nuværende regeringspartier, for eksempel Venstre.

- Jeg har sagt helt fra partiets start, at vi kun har et eneste ultimativt krav. Det er, at vi vil have en blå statsminister, siger Inger Støjberg til B.T. og fortsætter:

- Det ændrer jo ikke på, at vi vil kæmpe imod den her CO2-afgift, og det kommer jeg til med næb og kløer. Jeg kommer til at kæmpe imod lige til det sidste og håber selvfølgelig, at den ikke bliver indført, siger DD-lederen.

Ude af forhandlinger

CO2-rally’et blev annonceret dagen efter, at den længe ventede Svarer-rapport blev offentliggjort. Den danner som bekendt grundlaget for de forhandlinger, der lige nu er i gang i den grønne trepart, som senere vil munde ud i politiske forhandlinger på Christiansborg.

Dem holder Danmarksdemokraterne sig ude af, på trods af en klar opfordring om at møde op til forhandlingerne fra formand i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard.

Under partiets første generalforsamling kom der noget af en opsang fra L&F-formanden ifølge Altinget.dk.

- Vi har brug for jer i forhandlingslokalet. Hjælp os med at blive den afgørende stemme, der trækker aftalen i en så fornuftig retning som overhovedet muligt, lød det fra Søndergaard.

Mere skepsis overfor landbruget

Siden Søren Søndergaards tale ved Danmarksdemokraternes generalforsamling er der ifølge meningsmålinger blevet større skepsis i befolkningen overfor landbrugets indsats på klimaområdet.

En meningsmåling, der er lavet af analyseinstituttet Wilke for Agriwatch.dk har vist, at 38 procent af danskerne ikke har tillid til, at landbruget gør nok for at reducere udledningen af klimagasser, mens 46 procent har tilliden intakt.

Det sidste tal er et fald fra august 2022, hvor 52 procent sagde, at de havde tillid til landbrugets klimaindsatser.

Men når det kommer til en ren CO2-afgift, er der meget delte meninger om indførelsen af afgiften.

Det viste en Gallup-måling i Berlingske sidste uge, hvor det kom frem, at halvdelen af vælgerne fra de tre regeringspartier, Socialdemokraterne, Venstre og Moderaterne, går ind for en CO2-afgift, selv om det vil koste arbejdspladser i erhvervet, mens den anden halvdel er modstandere af det.

Det hører med til historien, at de tre modeller for udformningen af en CO2-afgift i landbruget alle vil koste arbejdspladser i erhvervet. Mellem 2.000 arbejdspladser ved en afgift på 150 kroner og helt op til 8.000 arbejdspladser ved den højeste afgift på 750 kroner.

Da den daværende S-regering i sommeren 2022 lavede en bred aftale om en CO2-afgift på industrien, blev kompromiset, at afgiften blev på 750 kroner pr. ton udledt CO2 udenfor EU’s kvotesystem og 375 kroner pr. ton for virksomheder indenfor kvotesystemet, som i forvejen betaler en afgift til EU.

Endelig fik mineralogiske virksomheder som fx Rockwool og Aalborg Portland en ekstra rabat, og skal betale 100 kroner oveni EU’s kvotepris.

De sidstnævnte virksomheder får i forvejen rabat hos EU, og betaler ifølge DR Nyheder alt i alt 300 kroner pr. udledt CO2.

Gør landbruget en bjørnetjeneste

Men når Danmarksdemokraterne arrangerer møder som de to i weekenden med øl, pølser, taler og rodeotyr, er det mere end tvivlsomt, om det rent faktisk gavner landbruget.

Det mener klimaminister Lars Aagaard (M). I et opslag på det sociale medie LinkedIn henviser ministeren til en kronik, han selv har skrevet, hvor han ser den mekaniske tyr som en metafor for DD’s politik på området.

- Uanset hvor krampagtigt man holder fast, bliver man smidt af på et tidspunkt. Vi må give slip på ideen om, at landbruget kan fortsætte, som det gør i dag. Det kan det ikke. Vi vil alle sammen gerne have havbunde fuld af liv, rent drikkevand og et klima i balance, lyder det fra Lars Aagaard.

Han henviser til den klimaindsats, der allerede nu er i gang flere steder i landbruget, og at det er det, der skal fremtidssikre erhvervet.

- Jeg ønsker inderligt, at vores dygtige landmænd kan blive ved med at producere fødevarer i verdensklasse – men det kræver forandring, udvikling og forbedring. Det kan skabe et stærkere landbrug. Et grønt landbrug, skriver klimaministeren.

Læs også