I forhold til risiko for blandt andet mykotoksiner er der grund til særlig agtpågivenhed efter årets våde høst, der stiller store krav til tørring og nedkøling af kornet inden lagring. Det påpeger brødrene Laustsen.
Årets sommer var sjaskvåd. Ikke mindst er det problematisk, at nedbøren i sidste del af august har presset flere landmænd til at høste korn med over 20 procent vand for at få kornet af markerne i tide.
- Det medfører dog flere potentielle udfordringer på bedrifterne. For en våd sommer og vådt korn kan øge risikoen for, at du får opformeret uhensigtsmæssige mykotoksiner i foderet, advarer Alltech i en pressemeddelelse.
Ifølge Per Laustsen, der er Key Account Manager hos Alltech, er det lumske ved mykotoksiner (giftstoffer, der dannes af svampesporer, red.), at de ikke er synlige, men at de alligevel kan gøre skade, når man begynder at fodre dyrene med kornet. Og derfor er det i år særligt vigtigt at være opmærksom på, hvordan man behandler sit våde korn.
- Vi har i år hørt eksempler på landmænd, der har høstet med op til 24 procent vand – og her vil du allerede se opformering af lagersvampe efter tre dage, når temperaturen er omkring 20 grader, fortæller Per Laustsen.
Kornet skal tørres – og så køles ned
Per Laustsens bror, Ole Laustsen, der er salgschef hos siloproducenten Sukup, fortæller, hvordan man hos Sukup lige nu kører rundt i landet og rådgiver landmænd i, hvordan man bedst får tørret sit korn.
- Det vigtigste for at kunne lagre korn sikkert er, at det kommer under 15 procent vand, og at temperaturen kommer ned på 8 grader, fortæller Ole Laustsen, salgschef hos Sukup, der understreger, at det første man derfor skal gøre, er at få nedtørret kornet hurtigt.
- Det er nemmest og hurtigst, når udetemperaturerne stadig er høje. Det husker de fleste, vurderer han, men herefter skal man sørge for at få temperaturen i kornet ned.
Køling og tørring
- Køling af korn er næsten lige så vigtigt som tørring, og det skal gerne ske i takt med, at udetemperaturen falder, siger Ole Laustsen, der pointerer, at det skal ske gradvist, efterhånden som udetemperaturen falder.
Han forklarer, at man mest effektivt kan få korntemperaturen ned på 8 grader eller lavere, når nattefrosten kommer.
- Men du må ikke bare vente, til vi får meget køligere vejr, med at køle dit korn ned – for det kan skabe udfordringer, understreger han.
Risiko for kondens
Ole Laustsen påpeger, at det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis der er stor forskel på temperaturen i siloen og udenfor, kan der danne sig kondensvand på indersiden af siloen.
- Derfor skal du sikre dig, at du omhyggeligt og gradvist får kølet dit korn, siger han og forklarer, at det gøres ved, at man får gennemblæst og omrørt sit korn hver tredje uge.
- Selv efter man har nået den rette vandprocent og temperatur, understreger Ole Laustsen.
Mykotoksiner spøger
Per Laustsen fra Alltech fortæller, at der findes to typer mykotoksiner, du kan få med ind i stalden fra foderet.
Den ene type stammer fra marken, og den anden kan opformeres ved lagring. Hurtig og god tørring er derfor afgørende for at minimere den sidste del. Men man kan aldrig vide sig sikker på de markbaserede svampesporer. Derfor anbefaler Alltech, at man får testet sit korn og halm for mulige giftstoffer.
- Fusarium, såsom DON, Zearaleanone og T2 får du ofte med ind fra marken. Hvor Aspergillus, såsom Ochratoxin og Penicillium, typisk opformerer sig på lageret, uddyber Per Laustsen, der fortsætter:
- Uanset hvilke svampetyper du får med, kan de give store konsekvenser i stalden gennem eksempelvis dårligere foderoptag, mindre mælk fra søer til smågrise og videreføring af giftstofferne fra mælken til smågrisene.
Anbefaler test
Han påpeger, at en af fordelene ved at få testet sit foderkorn er, at man derfor ved, hvad man fodrer med, og hvis man får lavet en god test, kan man komme mange problemer i forkøbet.
Han fortæller også, at det for mange svineproducenter også vil være relevant at få testet den halm, der skal bruges som strøelse i stalden.
- Vi er først rigtig begyndt at teste halm for fire år siden, og vi har alle årene set en del DON i halmen i Danmark. Vi ser det også i halm, hvorfra kornet ikke har været ramt.
- Derfor anbefaler vi også, at man får testet sin halm for mykotoksiner, siger Per Laustsen.
Fakta om toksiner i korn og halm
● Mykotoksiner er giftstoffer, som dannes af skimmelsvampe, der vokser på landbrugsafgrøder.
● De mykotoksiner, som oftest påvises i foder og fødevarer, dannes af slægterne Aspergillus, Penicillium og Fusarium.
● Der er mulighed for toksinproduktion, allerede mens afgrøden står på marken, ligesom toksinerne også kan dannes under lagring.