Martin Lund Madsens søn Frederik Hessel Madsen stifter svineproduktion og kommer til at sende grise til Tican, skriver AgriWatch.
Frederik Hessel Madsen, der er søn af landets største svineproducent Martin Lund Madsen, stifter en slagtesvineproduktion, som skal sende grise til Tican.
Det skriver AgriWatch.
Af virksomhedsregistret fremgår det, at Fredrik Hessel Madsen torsdag har stiftet selskabet FHM Slagtegris, skriver mediet, der oplyser, at han i en mail oplyser, at det nye selskab kommer til at levere til Tican.
Lund Madsen overvejer Danish Crown-fremtid
- Frederik har været i dialog med både Danish Crown og Tican for at finde den fremtidige samarbejdspartner, som han mener, er mest hensigtsmæssig for sin nye virksomhed. Den nye virksomhed kommer til at levere slagtegrise til Tican, skriver familien i mailen til AgriWatch.
Måske 350.000 årligt
Frederik Hessel Madsens far Martin Lund Madsen har tidligere udtalt kritik af den måde, Danish Crown er drevet og ledet på. Han har krævet forandring i andelsselskabet, og han har truet med at forlade selskabet, hvis der ikke skete markante ændringer.
Det er ikke nok med ny topchef – formanden må give plads
Ifølge Effektivt Landbrugs kilder drejer det sig om en produktion på omkring 350.000 grise årligt, som fremadrettet vil blive sendt til Tican, mens omkring 50.000 grise fortsat vil blive sendt til Danish Crown. Men da han blev adspurgt torsdag, havde Martin Lund Madsen ikke ønsket at kommentere rygterne.
Familien har ikke oplyst omfanget af leverancerne til Tican, men mediet skriver dog, at man erfarer, at det vil være »hovedparten« af den nuværende slagtesvineproduktion.