Sammenholder man perioden januar-juli 2023 med samme periode i 2022, er EU-eksporten af svinekød nede med 18 procent, konstaterer Landbrug & Fødevarer i Markedsnyt for grisekød.
Som det ses i skemaet, er den danske svineeksport faldet med 25 procent – det suverænt største fald. De andre store eksportører af svinekød har dog også oplevet to-cifrede fald, mens Belgien er det eneste land, der har øget sin eksport i perioden – helt konkret med cirka 3.000 tons, hvilket svarer til en stigning på 4 procent.
- Eksporten er opgjort i produktvægt. Og eksporten er opgjort med UK som tredjemarkedsland udenfor EU, fremgår det af nyhedsbrevet. EU-Kommissionen er kilde til tallene.