Skal hele skoven i flyttekasse?

Det er blevet sagt, at det handler om at være præcis i sin opgavebeskrivelse, når man arbejder med komplekse problemstillinger, der kræver langtidsholdbare løsninger.

Men kritikere vil måske mene, at regeringen har fejlet på det punkt ved udpegningen af ansvarsområder, som trepartsminister Jeppe Bruus skal overtage fra Fødevare- og Miljøministeriet, når trepartsaftalen skal udmøntes i mærkbare resultater i virkelighedens Danmark.

Det gælder blandt andet på skovområdet. Selv om der er lagt op til en gennemgribende arealændring i Danmark, har Statsministeriet i sin pressemeddelelse om det nye ministerium lagt »sager vedrørende skove« ind under det, Jeppe Bruus og hans medarbejdere skal koncentrere sin indsats om.

Blafrer i vinden

Men hvad vil det sige? For under de oprindelige forhandlinger i den grønne trepart var der mest fokus på oprettelse af ny skov, mens det nuværende skovareal i Danmark ikke indgik i særlig grad.

Det er tilmed et åbent spørgsmål, om Miljøministeriet fortsat skal tage sig af det nuværende skovareal. Dansk Skovforening skriver i en pressemeddelelse, at de har spurgt Miljøministeriet om netop det.

Men svaret blafrer stadig i vinden – for ministeriet har i skrivende stund ikke svaret tilbage.

En omfattende aftale

Det er ellers som bekendt en omfattende aftale, der blev forhandlet på plads i treparten, der på nogle punkter gik videre, end man fra politisk side havde lagt op til.

I aftalen var der fravalgt en række virkemidler, der kunne hjælpe landbruget i mål med den reducering af klimagasser, som politikerne vil have, mens andre virkemidler, især skov og udtagning af lavbundsjorde, er kommet til at fylde meget, ikke kun i aftaleteksten, men også i landskabet.

Det drejer sig om udtagning af 140.000 hektar lavbundsjord, og – nok så væsentligt – om en kvart million hektar skov. Det nye skovareal, hvoraf de 100.000 hektar skal være såkaldt urørt skov, skal etableres i løbet af de kommende 20 år, og svarer til et område næsten på størrelse med Fyn.

Lægger op til samarbejde

Det vil kræve et samarbejde med de aktører, der er på området. Og det lægger man op til hos Dansk Skovforening.

- Skovene spiller en afgørende rolle for grøn omstilling – både som leverandør af biogene ressourcer, som levesteder for dyr og planter og i arbejdet med at reducere kvælstofudvaskning, siger direktør i foreningen, Anders Frandsen.

- Det er en stor, vigtig og vanskelig opgave, som Jeppe Bruus og Ministeriet for Grøn Trepart har fået i opdrag. Fra Dansk Skovforening ser vi frem til et godt samarbejde, og vi glæder os til at bidrage konstruktivt til at skabe flere, store skovområder i Danmark, tilføjer han.

Selv om man i Miljøministeriet ikke har villet reagere på Dansk Skovforenings henvendelse, er der tydeligt tegn på, at der kommer til at ske ting og sager.

Får med sparekniven

For i forslaget til næste års finanslov lægger Finansministeriet op til store besparelser i Miljøministeriet. Helt konkret er der tale om, at man vil fjerne 62 årsværk, der omfatter arbejdsopgaver som blandt andet VVM-screeninger. Og det vækker undren hos Marie-Louise Bretner, der er seniorkonsulent i Dansk Skovforening.

- En betydelig del af fremtidens VVM-sager kommer til at handle om at fremme skov, natur og miljø, og i den proces skal man selvfølgelig ikke komme til at ødelægge eksisterende natur, men øvelsen i den grønne trepart handler ikke om at omlægge naturområder, men om at udtage landbrugsjord, der er i omdrift, til at blive til skov, natur og/eller ekstensiv drift, forklarer hun og slår fast:

- Det burde levne plads til både forenklinger og bagatelgrænser i VVM-sagsbehandlingen, så landskabsforandringerne kan sættes i værk hurtigt, og så man kan spare ressourcer i administrationen, siger Marie-Louise Bretner.

Af Finansministeriets liste fremgår det blandt andet, at man vil indføre afskæringskriterier for miljøvurderinger vedrørende urørt skov og naturnationalparker. Ikke alle elementer her er en del af trepartsaftalen.