Ny rapport: Vanding med drænvand fjerner næsten alt kvælstoffet

En ny rapport fra Seges viser, at etablering af vandreservoirer med drænvand kan gøre noget ved både tørke- og kvælstofproblematikker.

Både fagkundskaben og politikere har peget på landbruget som den primære årsag til det værste iltsvind i de indre farvande i 20 år, og samtidig har klimaforandringer været medvirkende til hidsige og uforudsigelige vejrtendenser, blandt andet i form af tørketendenser i starten af sommeren.

Det skabte især problemer i de dele af landet, hvor der ikke er vand nok i vandreservoirerne til at give landmænd vandingstilladelse – hvilket primært har skabt problemer på øerne.

Men måske kan alternative tiltag ændre problemstillingen med et snuptag, hvor det er muligt. Indenfor kort tid udgiver Seges Innovation en rapport, der viser, at der er potentiale for at oprette private vandreservoirer, hvor undergrunden er lerholdig, og blandt andet bruge drænvand til at vande sine marker.

Kæmpe kvælstofreduktion

Det vil ikke blot minimere tørkeudfordringerne, men også sænke udledningen af kvælstof. Det skriver landskonsulent for gødskning ved Seges Innovation, Søren Kolind Hvid, i den endnu ikke offentliggjorte rapport om sagen. Og potentialet er ikke uvæsentligt, viser resultaterne.

- Analysen viser, at hvis der etableres en reservoirkapacitet på 400-800 m3 pr. hektar, som der opsamles drænvand fra, så vil kvælstoffjernelsen i vandreservoiret være mellem 25 og 37 procent af kvælstoftilførslen med drænvandet, hedder det blandt andet i konklusionerne.

- 100.000 hektar med recirkulering af drænvand kan give samme reduktion i kvælstofudledningen til vandmiljøet som 80.000 hektar brak

Seges Innovation i en ny rapport

Og hvis man recirkulerer drænvandet, er gevinsten på kvælstofområdet endnu bedre.

- Kvælstoffjernelsen ved recirkulering af drænvand er beregnet til 92-95 procent. Kvælstoffjernelsen ved recirkulering er robust høj, fordi der indgår tre processer i kæde, der fjerner kvælstof, skriver Søren Kolind Hvid og fortsætter:

- Først sker der kvælstoffjernelse i reservoiret. Derefter tilbageholdes kvælstof, når drænvandet anvendes som vandingsvand. Endelig sker der nitratreduktion mellem rodzone og vandløbskant.

Kræver mange reservoirs

Tidligere analyser har vist, at man skal have et lerindhold i sine jorde på mindst 12 procent, for at vandet ikke siver ud af et reservoir. Det gør sig især gældende på Samsø, men også flere steder på Sjælland.

I den nye analyse er det antaget, at recirkulering af drænvand kan udbredes til 20 procent af arealet med lerjord. Samlet for kystvandoplande med krav til reduktion af kvælstofudledningen er beregnet et reduktionspotentiale på 1.077 ton N.

- Det kræver cirka 1.000 vandreservoirer med en gennemsnitlig kapacitet på 80.000 m3, der opsamler drænvand fra godt 100.000 hektar. Virkemidlet recirkulering af drænvand skal dermed udbredes til cirka 5 procent af det samlede dyrkede areal i omdrift på højbund, skriver konsulenten.

- Den samlede kvælstoffjernelse afhænger af, hvor stor en del af drænvandet, der blot gennemstrømmer vandreservoiret, og hvor meget der anvendes til markvanding. For seks lokaliteter med forskellige mængder nedbør og drænvand er der beregnet samlede kvælstoffjernelser fra drænvandet på mellem 55 og 76 procent, hvis der etableres en reservoirkapacitet på 800 m3 pr. hektar, som der opsamles drænvand fra, hedder det videre.

Bedre end næsten alt andet

Samtidig peger analysen på, at der er et større potentiale for at fjerne kvælstof fra jorden ved at recirkulere drænvandet end andre virkemidler, bortset fra at braklægge jorden.

- 100.000 hektar med recirkulering af drænvand kan give samme reduktion i kvælstofudledningen til vandmiljøet som 80.000 hektar brak, fremgår det af analysen.

Det hører dog med til historien, at det ikke er nogen billig affære at etablere et sådant anlæg, blandt andet fordi man selv skal lægge jord til det enkelte reservoir.

Blandt andet derfor vil en sådan løsning ikke være rentabel, hvis man dyrker kornafgrøder, men til gengæld vil der være et potentiale for at lave en sådan løsning, hvis man dyrker specialafgrøder.

Webinar på emnet

Indenfor kort tid vil rapporten, der ligger bag konklusionenerne, blive frigivet. Samtidig vil teamet bag undersøgelsen fortælle mere på et gratis webinar om emnet. Det foregår tirsdag den 7. november kl. 8.15-9.00. Man kan tilmelde sig på Landbrugsinfo.dk.

Læs også