L&F efterlyser årets kvægelev

- Har du en kvægelev, som er en god ambassadør for branchen og udviser faglighed, initiativ og nysgerrighed? Så er det nu, du skal indstille vedkommende til »Årets elev i kvægproduktionen 2024«.

Sådan lyder opfordringen fra Landbrug & Fødevarer, sektor for Kvæg, som opfordrer til, at man indstiller egnede kandidater inden den 1. februar.

Det er Landbrug & Fødevarer, sektor for Kvæg, der hvert år uddeler en pris som årets elev. Prisen er målrettet elever på landmandsuddannelsen. Den overrækkes 26. februar 2024 i forbindelse med Årsmødet på Kvægkongres, hvor der kåres en vinder blandt tre finalister.

Hvis man ønsker at indstille en elev, så skal man sende en kort videopræsentation på maksimalt fire minutter, hvor eleven eller den lærer eller arbejdsgiver, der indstiller eleven, kommer ind på, hvad der karakteriserer eleven, og hvordan vedkommende er en god kollega og en god ambassadør for branchen.

Man kan læse mere om kåringen af årets elev på kvægkongressens hjemmeside.

Læs også