Arealerne er alligevel ikke særligt dyrkbare, forklarer vestjysk landmand – som derfor har søgt om EU-tilskud til permanent ekstensivering.
Det kræver sine gummistøvler at forcere Niels Rasmussens engarealer ved Ringkøbing Fjord. Selv i en forholdsvist tør periode står man visse steder i vand til langt op over anklerne.
- Mejetærskeren synker også tit i her. Nej, det er altså vanskeligt at bearbejde jorden her i området, og udbytterne har bestemt også været derefter, forklarer den 56-årige landmand under rundturen.
De sumpede jorde – beliggende lige op og ned ad ellers ganske glimrende kartoffelmarker – er en stor del af forklaringen på, at Niels Rasmussen har søgt om EU-tilskud til det, der benævnes permanent ekstensivering, for omkring 33 hektar af sine arealer.
Permanent ekstensivering handler om at udtage landbrugsjord og dermed mindske udledningen af såvel kvælstof som CO2 samt fremme biodiversiteten. Støtten udbetales som et engangsbeløb på enten 82.500 kroner eller 35.500 kroner per hektar, alt efter om arealet har været et omdriftsareal eller haft status som permanent græs. For Niels Rasmussens vedkommende er det højeste af de to beløb i spil, hvad angår størstedelen af arealerne.
Det kan ikke betale sig at dyrke korn lige her
Ansøgerne – og dermed altså også den vestjyske landmand fra Vesterhede A/S ikke langt fra landsbyen Stauning – forpligter sig til aldrig nogensinde igen at bruge pesticider og gødning på de pågældende jorde, ligesom man ikke må hverken omlægge eller jordbehandle arealet. Der tinglyses ligefrem en servitut med disse betingelser.
- Jeg er udmærket godt klar over, at jeg bliver låst, når det handler om fremtidige anvendelsesmuligheder. Og jeg ved også godt, at mange landmandskolleger sværger så meget til erhvervets uafhængighed, at de vil fraråde mig at gå med til sådan en støtteordning, lyder det fra Niels Rasmussen.
- Men jeg har godt nok svært ved at se nogen fremtid for disse arealer, der måske kunne blive til elefantgræs eller sådan noget. Den tidligere ejer forsøgte sig med at dyrke poppel, men det lykkedes heller ikke. Det giver simpelthen ikke nogen mening at dyrke korn her med alt det bøvl, det giver, og med et alt for ringe udbytte. Jeg kan slet ikke se, at det kan betale sig at dyrke noget som helst lige her, og tilskuddet gør, at det nu er muligt at tage jorden ud af drift. Det giver også en reduktion af CO2, og det er rart at kunne berette om noget helt konkret grøn omstilling, når jeg taler med folk i det omgivende samfund, for det er jo noget, rigtig mange går op i, tilføjer han.
Ingen anden udvej
Niels Rasmussen har de seneste år dyrket slætgræs på engen, hvor den lokale maskinstation slog arealerne og producerede ensilage til biogas. Der blev typisk slået slæt to gange årligt, dog kun en enkelt gang i det særdeles våde 2024.
For at bibeholde markerne som omdriftsareal – hvilket kræver, at man dyrker en anden afgrøde hvert femte år – stod landmanden overfor at skulle omlægge til sået korn. Det høje humusindhold i jorden gjorde imidlertid arealerne vanskelige at arbejde med og mildest talt ikke ret farbare.
- Én ting er, at det er vanskeligt at bearbejde jorden, og at udbyttet her er ekstremt lavt. Men høsten vil også indtræffe ret sent, hvilket igen gør det endnu mindre farbart. Det er altså noget værre bøvl at dyrke korn her. Der er for mig at se ingen anden udvej end at tage disse arealer ud af produktion, som Niels Rasmussen forklarer det.
Lavbundsprojekt undervejs
Som ansøger til permanent ekstensivering – hvilket landboforeningen Vestjysk har bistået ham med – siger han automatisk ja til at gå med i fremtidige lavbundsprojekter.
Det passer som fod i hose med, at Naturstyrelsen i forvejen har et lavbundsprojekt på vej, der omhandler nedlæggelsen af en lokal pumpestation og afvanding af 1.500 hektar jord i området. Styrelsen er i gang med at lave projektforslag, efter at alle lodsejere har haft besøg og givet udtryk for deres holdninger og ønsker til projektet.
Økologisk biogas?
I øvrigt er det en sandhed med modifikationer, at man med permanent ekstensivering ikke længere må noget som helst på markerne:
- Jeg må for eksempel blive ved med at tage slæt og kan altså fortsætte med at levere til biogasanlæggene, fortæller Niels Rasmussen.
- Netop i disse dage har jeg faktisk fået en idé om måske at kunne overveje økologisk biogas. Det er jo ingen hemmelighed, at økologerne fremover bliver begrænset i adgangen til konventionel gylle. De får derfor brug for alternative kilder til næringsstoffer. Tænk, hvis man op af disse lavbundsjorde kunne opsamle næringsstofferne, udvinde gas og lade økologerne bruge den som gødning. Det er foreløbig blot en flygtig tanke, men det er i hvert fald ikke noget, der strider mod det, jeg forpligter mig til med dette projekt, siger han.
Hov, der var også lidt byzone…
Ansøgningsprocessen vedrørende de cirka 33 hektar permanent ekstensivering er i fuld gang. Niels Rasmussen har foreløbig måttet svare på supplerende spørgsmål fra Landbrugsstyrelsen om blandt andet et lillebitte areal, der viste sig at ligge i byzone og derfor slet ikke er berettiget til et sådant EU-tilskud.
- Men det var vist kun i omegnen af 0,2 hektar, griner han.
Svært at lede vandet væk
Indehaveren af Vesterhede A/S ejer i alt tre ejendomme, hvor det især er hovedbedriftens lavbundsjorde, der er omfattet af ansøgningen vedrørende permanent ekstensivering. Alt i alt driver Niels Rasmussen 369 hektar jord, hvor vårbyg er hovedafgrøden, og det meste af de resterende arealer er helliget stivelseskartofler, frøgræs og raps.
Den stenfri og sandede jord i området er således oplagt til kartoffelavl. Jorden er ikke særligt fed og kræver normalt en del vanding, hvis afgrøderne skal lykkes. Her var det våde 2024 dog en undtagelse.
- Vi ligger ret lavt her tæt på fjorden, hvor vi med jord på østsiden er udfordret af at skulle aflede vandet, når vestenvinden presser det herover. Så bliver grøfterne hurtigt fyldt op, konstaterer Niels Rasmussen.
Inde i landet er terrænet noget mere kuperet. Når det er så fladt, som tilfældet er her, er det besværligt at lede vandet væk.
- Vi har frøgræs og kartofler her på den anden side af læhegnet i området, der grænser op til lavbundsjorden, fortæller Niels Rasmussen – og peger ud over det vestjyske landskab.
Han fortæller, at det på andre arealer overvejes at så noget bestøverbrak her i foråret.
- I hvert fald, hvis ikke kornpriserne ser mere lovende ud, siger han.
Minkerstatning udredes
Vesterhede A/S har ingen animalsk produktion men indbefattede tidligere en minkfarm, der snart skal besigtiges og derfor nu endelig står foran at få afgjort sit erstatningsniveau.
Niels Rasmussen er gift med amerikanske Valerie, som han mødte under sit uddannelsesophold i USA. Her dygtiggjorde han sig i både Minnesota, Florida og Californien, og det var i sidstnævnte stat, Amors pil ramte både vestjyden og hans udkårne. Valerie arbejder i dag i en butik i Søndervig. Parret har to sønner, som er bosat i henholdsvis Aarhus og København.
Landbrugsstyrelsen fortalte i en pressemeddelelse ved juletid, at der i 2024 blev søgt om permanent ekstensivering til cirka 12.500 hektar landbrugsjord i Danmark, og at det fortrinsvis gælder privatejede arealer i omdrift. Regeringen har for længst meldt ud, at ordningen omkring permanent ekstensivering fortsætter i de kommende år.
Følg EU’s landbrugspolitik her i avisen
EU’s fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP), dikterer hvilke regler, danske landmænd skal følge for at få landbrugsstøtte, og hvilke muligheder der er for støtte. Den er altså af altafgørende betydning for, hvordan de danske landmænd skal drive deres landbrug i dagligdagen. Her i avisen følger vi hver uge diskussionerne om implementeringen af de mange tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med CAP’en.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP’en påvirker de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser regler og pengepuljer har for dansk landbrug, og vi vil følge med i, hvilke problemer og løsningsforslag, der dukker op.