Kommune uddeler to landbrugspriser

Landbruget vil være i fokus, når kommunens landmænd inviteres til oplæg, debat, middag og prisuddeling på Varde Rådhus.

Blandt andet vil en lokal landmand, Bent Jensen ved Lille Hejbøl, holde et fagligt oplæg for de deltagende landmænd.

Bent Jensen vil fortælle om sin landbrugsbedrift med en årlig produktion af 36 millioner æg fra 115.000 skrabehøns. Han vil fortælle om at være omstillingsparat og investeringsvillig for igen og igen at tilpasse sine stalde til nye krav fra supermarkeder og politikere for også at være ægproducent i morgen.

Derudover kommer Vagn Hundebøll, CEO, Biorefine, Nybro, der vil fortælle om den vestjyske opskrift på produktion af grønne græsproteiner. Produktionen sker på et af de nyeste produktionsanlæg i Varde Kommune, som også er godkendt til fødevareproduktion. 

Senere kåres årets unge landmand, ligesom iværksætter- og udviklingsprisen uddeles.

Det er fjerde gang, at Varde Kommune byder landbruget til middag, debat og dialog.

Læs også