Arla-produkter er danskernes foretrukne i indkøbskurven

I en ny rapport under navnet CPS GfK Brand Footprint Europe Report, foretaget af YouGov, der undersøger danskernes og andre europæeres indkøbsvaner i perioden november 2022 til november 2023, undersøges, hvor mange gange enkelte brands er lagt i danskernes indkøbskurv i perioden.

Af rapporten fremgår det, at Arla indtager førstepladsen over de mest valgte fødevarebrands i Danmark. Arla-produkter er ifølge rapporten lagt i danskernes indkøbskurv 86,1 millioner gange i perioden. På andenpladsen finder man Schulstad, som er landet i danskernes indkøbskurv 47 millioner gange i samme periode.

Faktisk ligger 4 ud af top-5 af produkter inde under Arlas portefølje.

I Danmark er mejeriprodukter fra Arla lagt i indkøbskurven mere end 5,5 gange oftere end f.eks. Coca-Cola-produkter. Dette forholder sig noget anderledes i resten af Europa, hvor produkter fra Coca-Cola lægges i indkøbskurven næsten 3,5 gange oftere, end produkter fra Arla lægges i kurven.

Top-10 over de mest valgte fødevarebrands i Danmark

  1. Arla
  2. Schulstad
  3. Karolines Køkken
  4. Cheasy
  5. Lurpak
  6. Harboe
  7. Toms
  8. K-salat
  9. Pålækker
  10. Thise

Læs også