Danish Agro lancerer global platform for brugte maskiner

Landbrugskoncernen Danish Agro har lanceret en helt ny platform, hvor forhandlere, landmænd og entreprenører over hele verden kan finde alle koncernens brugte maskiner på én enkelt platform.

Maskinforretningen er vokset betydeligt for Danish Agro-koncernen i løbet af de seneste otte år og nåede en samlet omsætning på mere end 6,1 milliarder kroner i omsætning i 2023. Med aktiviteter i ni lande er koncernen blevet den største distributør af landbrugs-, entreprenør- og skovmaskiner i Nordeuropa og er blandt de tre største i Europa.

I et projekt i samarbejde med Mascus, den førende europæiske online-portal for køb og salg af brugte maskiner og industrikøretøjer, tilbyder Danish Agro brugte kvalitetsmaskiner fra ni lande, der tilsammen udgør mere end 3.000 brugte landbrugs-, entreprenør- og skovbrugsmaskiner.

Med denne nye platform ønsker Danish Agro at øge brugtværdien af alle handelsvarer ved at maksimere kendskabet til og interessen for maskiner fra Nordeuropa. Generelt har disse maskiner en høj specifikation, men derudover er landmænd fra Nordeuropa kendt for at passe på deres udstyr, hvilket sikrer en lang levetid og topkvalitet hos efterfølgende brugere, skriver Danish Agro i en pressemeddelelse.

- Endelig

- Vi har ønsket at tilbyde denne unikke platform i årevis, og nu går den endelig i luften. Vi har handlet med brugte maskiner globalt i mange år, men sammen med Mascus, et Ritchie Bros.-selskab, har Danish Agro nu defineret en enkelt struktur, hvor vores handelspartnere kan finde et eksklusivt tilbud, de europæiske forhandlere kan finde, hvad de søger, og det samme gælder for landmænd, entreprenører og iværksættere i hele Europa og resten af verden, siger Group Director Machinery i Danish Agro, Jens Skifter.

- Vi er stolte af og glade for, at Danish Agro valgte os til at samarbejde om dette projekt. Danish Agro er den største distributør af tungt maskineri i Nordeuropa, og vi har skaleret op for at matche deres behov. Med handelseksperterne fra Danish Agro koncernen og vores IT har vi fundet nye måder at optimere strukturerne på, så Danish Agro kan drive en mere smidig forretning med hurtigere omsætning af brugtvare-lageret, siger Rickard Krøtø, administrerende direktør for Mascus International.

Læs også