Veterinærselskabet Porcus har efter to år med tilbagegang på bundlinjen vendt skuden til vækst. Det skyldes blandt andet øget antal af slagtesvinebesætninger, men også at det forretningsben med fokus på fjerkræ er gået over al forventning.
Efter et par år med tilbagegang i årsresultatet, er dyrlægepraksissen Porcus ApS igen i vækst. Her er årsresultatet gået fra 9,3 millioner kroner i 2023 til 10,3 millioner kroner i 2024. Det fremgår af det netop offentliggjorte regnskab.
Selskabet oplyser ikke omsætning, men bruttofortjenesten er imidlertid gået tilbage fra 26,6 millioner kroner til 24,3 millioner kroner.