Efter et 2020-regnskab, der som mange andre var påvirket af Covid-19 samt øget told i USA, er osteplatten vendt 180 grader hos Bornholms Andelsmejeri, der nu har fuld gang i eksporten igen – så meget, at efterspørgslen kommer bag på mejeriet.
Sidste år omkring offentliggørelsen af 2020-regnskabet for Bornholms Andelsmejeri snakkede Effektivt Landbrug Business med mejeriets direktør, Per Olesen, om succesen ved at kigge ud over solskinsøens grænser gennem eksport af ost til 36 lande svarende til op til 90 procent af mejeriets omsætning.