Stryhns Gruppen fortsætter sin vækst og opkøber den danske foodservice-virksomhed Delitaste i en forretningsplan om at vinde frem på både dagligvarehandlen og foodservice.
En af landets store mærkevarekoncerner, Stryhns Gruppen, fortsætter sin vækstrejse.
I sidste uge offentliggjorde producenten af det velkendte leverpostejsmærke, at man netop har gennemført et opkøb af foodservicevirksomheden Delitaste – en foodservicevirksomhed, der siden 2013 har importeret gourmetcharcuteri og delikatessepålæg fra en række europæiske lande primært målrettet foodservicekunder i både Danmark, Sverige, Finland og England.