Arla ved præcis, hvad der sker på gårdniveau i den grønne omstilling. De har nemlig verdens største dataindsamling på området. Netop nu investerer Arla yderligere og søger efter nye profiler, der skal være med til at sætte skub i processen ved at være »grønne fyrtårne«.
»Vi ønsker at sætte trenden og gå forrest«.
Sådan siger Poul Pettersson, der er direktør i medlemsservice i Arla Foods, Danmark.
Han fortæller, at Arla ved, præcist hvor klimabelastningen foregår, og hvilke værktøjer der skal til for at lave de mange skift ude på gårdene. En viden, der blandt andet er samlet op via Arlas klimatjek på gårdene, hvor gårdejere indrapporterer en lang række data. Det har givet Arla verdens største dataindsamling på området.
Som en del af Arla Foods’ nye strategi Future26 leder mejerikoncernen netop nu efter to eksperter i Danmark, der kan være med til at accelerere processerne. De skal dermed være med til at drive forandringsprocesser i forhold til klima og biodiversitet på gårdniveau, så de sker i et hastigere tempo.
Nyt Arla-anlæg skal matche efterspørgslen på mælkepulver
Brug for de grønne fyrtårne
- Vi har brug for nogle grønne fyrtårne, der kan hjælpe landmændene med konkrete tiltag på gårdene. Vi kan via data for eksempel se, hvilken landmand der rammer proteineffektiviteten bedst. Dermed sparer han både penge og skåner miljøet. Så kan vi invitere ham ind og fortælle 20 andre landmænd om, hvad det er, han gør, siger Poul Pettersson.
De nye jobs består altså i at rejse ud i det åbne land og høste og dele erfaringer, der kan være med til at accelerere den grønne omstilling.
Sammen med Arlas dataeksperter vil de nyansatte forvandle Arla gårdenes klimatjek-resultater til brugbar indsigt. Der skal ansættes 15 i alt i hele Europa.
Stillingerne kræver, at man er dygtig kommunikativt og forstår landmændene. Titlen bliver »Farm sustainability Manager«, og de danske facilitatorer kommer til at arbejde ud fra Viby.
Fakta om Arlas klimaplan
-
Arlas overordnede klimaplan indebærer, at den totale udledning af drivhusgasser per produceret liter mælk skal reduceres med 30 procent inden 2030 sammenlignet med 2015 og være helt neutraliseret inden 2050.
-
Det gælder hele produktionskæden fra mælkeproduktionen på gårdene til transporten og produktionen på mejerierne, emballageforbruget og distributionen ud til forbrugerne.