Ifølge en ny undersøgelse vil EU skulle kæmpe for at nå sine metan-emissionsmål, medmindre man reducerer mængden af husdyr i regionen.
Et nyt studie fra CE Delft for Changing Markets Foundation fastslår, at EU vil få svært ved at leve op til sine »Global Methane Pledge«-forpligtelser om at reducere emissionerne af metan med 30 procent inden 2030.
Skulle EU være i stand til at overtale ti procent af borgerne til at skifte til kost, der indeholder mindre kød og mælkeprodukter, kunne man opnå en reduktion på 34 procent, fastslår rapporten.