Den nye startup PerPlant har lavet en kameraløsning til præcisionssprøjtning, der tager det bedste fra satellit- og droneløsninger for at reducere brugen af gødning og optimere udbytterne i marken.
Landbruget er i den nuværende klimadebat blevet gjort til syndebuk og skal samtidig være med til at bære en stor del af byrden i den grønne omstilling. Der er derfor behov for at fremtidssikre det danske landbrug gennem reducering af pesticider og gødning.
Her kommer den danske startupvirksomhed, PerPlant, ind i billedet. Virksomheden tilbyder en ny type kamerateknologi til landbruget, som kan hjælpe med at reducere forbruget af pesticider og gødning.