Den danske importør og forhandler af John Deere-maskiner har efterhånden fået færdiggjort sin Semler Agro 2.0-strategi. Selskabet kan nu bedre understøtte specialiseret maskinteknologi. Og det vil ifølge topchef Lars Beck sende den danske landmand godt på vej ind i en bæredygtig verden.
Opdateret fredag d. 3.3. Interviewet med Lars Beck blev lavet tilbage i december 2022, lang tid før Semler Agros regnskab udkom.
Semler Gruppen er kendt for sin store import af personbiler. Men på virksomhedens hovedkontor i Brøndby fylder landbrugsmaskinerne næsten lige så meget. Og den grønne landbrugsrevolution kan muligvis tage sin begyndelse i en fremgangsmåde, man allerede er vant til at praktisere i personvognssalget.