Den Egtved-baserede solcelleproducent, KlimaEnergi, har leveret og monteret over 10.000 solcelleanlæg til private, erhverv og offentlige institutioner. Og særligt landbruget ønsker virksomheden at levere til med sine skræddersyede løsninger, for at være en del af den grønne omstilling i dansk landbrug.
I sidste uge løb årets NutriFair-messe af stablen med over 4.200 besøgende og 220 udstillere fra landbrug-og fødevarebranchen og dens følgeerhverv.
Et af de store fokusområder på årets messe var da også klima og grøn omstilling, der i den grad optager det meste af branchen, særligt med en forestående CO2-afgift.