Dakofo-direktør erstatter andelshaver i ægge-koncern

Der sker en rokade i æggegiganten Danægs bestyrelse, fremgår det af CVR-registret.

Her fremgår det, at adm. direktør og tidligere topchef i DLG, Asbjørn Børsting, overtager bestyrelsesposten fra Jens Skovgaard-Jensen, der driver Falkenberg Æg ved Hedensted.

- Der er ikke nogen dybsindige overvejelser bag det. Jeg blev foreslået, og så blev jeg udpeget. Jeg kommer til at bidrage med det samme, jeg hele tiden har bidraget med i amba-bestyrelsen, siger Asbjørn Børsting til AgriWatch og bekræfter sit indtog i Danægs bestyrelse.

Overfor mediet fortæller Jens Skovgaard-Jensen, at han havde intentioner om at være fortsat, men at en tæt afstemning på generalforsamlingen, der blev afgjort ved lodtrækning, var udslagsgivende.

Danæg kunne for nyligt præsentere sit rekordregnskab med en omsætning på 2 milliarder kroner og rekordhøj udlodning til andelshaverne på 50 millioner kroner.

Læs også