Stor international slagterileverandør udskifter dansk topchef

Frontmatec, den Kolding-baserede specialist inden for automatisering af slagterier, udskifter i sin topledelse.

Det annoncerer det amerikanske moderselskab Fortifi Food Processing Solutions og meddeler, at Frontmatec fremadrettet bliver med Dennis Gallagher i spidsen.

Hidtil har det været danske Allan F. Kristensen, der siden 2020 har stået ved roret.

- Vi er glade for at byde Dennis Gallagher velkommen til Fortifi-familien. Hans dybe tekniske ekspertise sammen med hans stærke ledererfaring styrker både Frontmatecs konkurrenceposition på markedet og dets samlede bidrag til Fortifi-platformen, lyder det i en pressemeddelelse fra Massimo Bizzi, adm. direktør for Fortifi.

Det begrundes i pressemeddelelsen ikke, hvorfor der udskiftes, men den tidligere danske topchef vil hjælpe den nye direktør ind i jobbet.

Foruden hovedsæde i Kolding har Frontmatec også afdelinger i Odense, Skanderborg, Skive, Smørum, Sønderborg og Tandslet.

Læs også