Der kan godt med tiden komme en eller anden form for afgift på animalsk produktion – men aldrig en detaljeret aftale som den kommende i Danmark, fastslår ekspert.
De danske landmænd – og alle andre, der kerer sig om dansk fødevareproduktion – kan godt glemme alt om en snarlig, fælles europæisk CO2-afgift på landbruget.
Det fastslår Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.
- Det er en nærmest umulig tanke at forestille sig, at alt fra Ungarns præsident Viktor Orbán til de franske og polske bønder nogensinde skulle kunne finde fælles fodslag om samtlige elementer i en lige så detaljeret aftale som den, der netop er blevet enighed om i den grønne trepart herhjemme. Det bliver mere end svært at finde hinanden landene imellem, fastslår Henning Otte Hansen.
EU-aftale er at foretrække – men ikke realistisk
Igen og igen hører man ellers om håbene om, at en CO2-afgift på dansk landbrug gældende fra 2030 forhåbentlig inden udmøntningen kan blive overhalet indenom af EU-tiltag på området. Seniorrådgiveren fra Københavns Universitet mener da også, at en sådan europæisk aftale absolut ville være at foretrække – hvis politikken da ellers handler om at gøre noget godt for klodens klima.
Henning Otte Hansen ser det som urealistisk, at nogen EU-aftale skulle overhale en dansk CO2-afgift indenom. - En EU-aftale vil være meget bedre end en dansk af slagsen. Med en langt større effekt i forhold til det globale klima, understreger Henning Otte Hansen.
‑ Faktisk risikerer vi jo bare med en national aftale at skubbe køerne til resten af EU og ikke mindst have en stor lækageeffekt til for eksempel Polen. Ovenikøbet med en større global klimabelastning til følge. Det kunne man undgå med en europæisk fremfor en isoleret dansk indsats. Men jeg er ekstremt tvivlende overfor, at der nogensinde vil kunne laves lignende aftaler på europæisk plan, tilføjer han.
Mere tilskud i vente
Eksperten vil ikke afvise, at man – engang langt ud i fremtiden – får en noget mere udvandet og meget mere overordnet EU-model for en eller anden slags CO2-afgift, for eksempel med fokus på især den animalske produktion. Men det er ikke realistisk fra EU’s side at regulere på detailniveau som i Danmark, hvor aftalen omkring en CO2-afgift jo vel at mærke også indebærer tiltag i forhold til sådan noget som kvælstofudvaskning til fjordene.
- Til gengæld er jeg slet ikke i tvivl om, at man på europæisk niveau vil speede op på blandt andet tilskud til klimavenlig teknologi og diverse innovationsstøtteordninger, lyder det.
Store forskelle mellem landene
Henning Otte Hansen pointerer, at nationale forskelle EU-landene imellem skaber barrierer for at lave fælles udspil indenfor alle dele af klimapolitikken.
- Når vi taler om eksempelvis pyrolyse, skal vi huske, at ikke alle nationer har en biogas-infrastruktur som den danske. Og når vi diskuterer skovrejsning, er det knap så relevant i lande som Bulgarien med i forvejen rigtig meget skov. EU-landene har måske nok de samme problemer, men det er langtfra altid de samme løsninger, der skal til, som han formulerer det.